Line har fået nok og overvejer et karriereskift: »Alle er kede af det og lever i konstant frygt for at blive den næste smittede, men det er åbenbart blevet vilkårene for at være pædagog.«

Douaa har mødt 10 grædefærdige kollegaer i dag: »De er bekymrede over alt det, der sker lige nu. De kigger på mig med øjne, der siger: 'Please, hjælp'.«

Og sådan bliver det ved.

B.T. har inden for det seneste døgn modtaget bunkevis af henvendelser fra frustrerede pædagoger i hele Danmark. Line og Douaas historier er altså kun to af mange, og deres frontberetninger fra et coronaramt institutions-Danmark kan du læse længere nede i artiklen.

Budskabet er dog det samme fra hver og én, der har kontaktet B.T.: Hjælp os.

Men landets pædagoger blev ikke nævnt, da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften fortalte om yderligere nedlukning af Danmark. Landets institutioner skal stadig holde åbent. Og nu råber pædagoger op om et enormt arbejdspres på grund af personalemangel, utryghed på grund af manglende værnemidler, ingen tid eller adgang til selv at blive coronatestet, frygt for ikke at kunne holde jul med deres familie. Blandt andet.

»Der er ikke nogen, der passer på børnehave- eller vuggestuepersonalet længere. Det er en kæmpefrustration, vi står med. Hvad med os?« som Line udtrykker det.

Læs hendes og Douaas beretninger fra deres corona-hverdag i to danske institutioner herunder:

Douaa Karnib.
Douaa Karnib.
Vis mere

  • Douaa Karnib, pædagog og teamleder i integreret institution i Rudersdal Kommune. Har selv to børn:

»Jeg har været på arbejde en time i dag. Jeg var nødt til at åbne og så køre igen, fordi min datters institution er blevet lukket ned og først åbner efter nytår på grund af smittet personale. I princippet burde jeg jo blive hjemme og blive testet og få testet mine børn, men jeg er nødt til at gå på arbejde og finde andre pasningsmuligheder til mine børn. Jeg bliver hjemme fredag, men i næste uge er det et kæmpe problem i de tre dage, hvor vi har åbent, og der er hårdt brug for mig. Det er et kæmpe dilemma, vi hele tiden står i, og vores samvittighed kan ikke holde til mere – hverken over for vores kollegaer eller over for vores egen familie.«

»Jeg ser smittede forældre, der kan sende deres børn af sted i institutioner, fordi de har fået to negative test – selv om barnet egentlig selv kan være smittet. Vi er nødt til at tage imod de børn. Vi har forældre, der ikke bærer mundbind, når de kommer ind i huset, og vi skal også være imødekommende og professionelle over for dem, selv om vi inderst inde er bekymrede. Jeg har en kollega med diabetes og ældre kollegaer, og der er ingen, der tager hensyn til dem. De skal være på arbejde. Ellers skal de betale med omsorgsdage, ferie, afspadsering eller holde ferie uden løn.«

»Hvis corona er så forbandet farlig, som de siger, så må man lukke lortet ned, og folk må arbejde hjemmefra og have deres børn hjemme. Og det siger jeg altså, selv om jeg selv går på arbejde hver dag og har børn i institution. Ja, min samvittighed gløder.«

»Det er værre nu end i foråret, for dengang åbnede vi med nødpasning. Så det kun var folk med en kritisk funktion, der kunne aflevere deres børn. Der var tid og personale nok. Vi har brug for kortere åbningstider, så vi kan være samme personale fra åbning til lukning og have samme personale til de samme børnegrupper. Vi kan ikke efterleve de retningslinjer, vi har fået om at dele børn op i faste grupper og så videre. Vi har ikke engang tid til selv at blive testet for corona, og vi kan ikke engang få fri til det. Og sådan kommer det til at være indtil 23. december klokken 17, når vi kan holde julelukket – og indtil da er alle konstant grædefærdige ved udsigten til, at de måske ikke kan holde jul med deres familier.«

Line.
Line.
Vis mere

  • LINE (ønsker ikke at have sit efternavn frem, men B.T. er bekendt med det), pædagog i vuggestue i Ballerup Kommune. Har selv to børn:

»I den institution, jeg er i, har vi pr. dags dato lukket fem stuer ned, fordi der er syv medarbejdere, der er testet positive for corona. Jeg skal arbejde i et miljø lige nu, hvor der er så meget covid-19. Alle er på duppene og paranoide. Det er forfærdeligt, og der er ingen, der har lyst til at komme på arbejde. De mennesker, der gør det, yder en kæmpe indsats for bagefter at lægge sig på gulvet og græde. For hvad nu: 'Har jeg udsat mig selv for smitte?'«

»Forældrene kommer ind uden mundbind, for det må vi ikke pålægge dem. Vi må heller ikke pålægge dem eller opfordre dem til at holde deres børn hjemme – vel vidende at flere forældre er på barsel eller selv er hjemsendte og faktisk har mulighed for det. Det må vi ikke. Det sætter mig i en situation, hvor jeg er ekstra meget udsat for smitte. Jeg skal stadig give deres børn en hel masse kærlighed, og det gør jeg ubetinget. Ingen tvivl om det, for vi går ikke ned på vores faglighed, men det er ikke et sundt arbejdsmiljø at være i. For jeg tænker hele tiden: 'Bliver jeg den næste?' Hvis en barn hoster, tænker jeg: 'Shit, er det covid-19?'

»Jeg har selv været i isolation siden i mandags, fordi en kollega blev testet positiv. Det er lang tid, hvor mine egne børn ikke kan se deres mor, og det gør jeg for at passe på dem. Og hvad nu, hvis jeg selv bliver smittet med covid-19 eller 22. december får en melding om, at der er et barn på min stue, der er testet positiv, så skal jeg igen gå i isolation. Så kan jeg ikke være sammen med min familie i julen, fordi jeg har passet mit arbejde.«

»Pædagoger er historisk set dem, der ligger lavest lønmæssigt, vi får mindre end lærere og skolepædagoger, men de bliver lukket ned. Det er, som om man tager de svageste og dårligst stillede i samfundet og siger til dem: 'I skal løse en opgave og I får ikke en skid for det'. Og vi har haft åbent hele tiden. Mange siger: 'I har jo været lukket ned i foråret'. Nej, det var vi ikke, for der var nødpasning. Jeg er en af dem, der har været på arbejde under hele pandemien. Jeg har været udsat, men jeg har ikke fået en rød reje eller nogen tak. Jeg har ikke fået en skid. Og nu vælger man så at sige, at storcentrene skal lukke ned, mens jeg skal tvinges på arbejde og udsættes for, at jeg måske ikke kan komme hjem juleaften.«

Som B.T. beskrev onsdag, kom pædagogernes fagforbund, Bupl, allerede her med en opfordring til at indføre nødpasning frem til 2021.

»Vi vil meget gerne gøre vores del med at holde hånden under samfundet, men der skal også være rimelighed i det. Der skal være forhold, hvor man ikke skal være utryg og bange. Vi skal passe godt på pædagogerne, så man heller ikke på den anden side har flere, der går ned med stress eller er udbrændte,« sagde Bupl-formand Elisa Rimpler.

Det skete altså ikke.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i et indlæg på Facebook fortalt, hvorfor landets daginstitutioner stadig skal holde åbent og ikke bliver beordret på nødpasning.

»Sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt og vigtigt, at de børn, der har brug for pasning hen over julen, kan blive passet. I juleugerne er der langt færre børn i institutionerne end normalt. Vi er i gang med at aftale med Bupl og KL og forældreorganisationer i forhold til, at de tilbageværende børns forældrene skal have begrænset adgang til institutionerne,« lyder det blandt andet her.