»Parkering ja tak«
»Parkering ja tak«
Sådan råbte de mange demonstranter, der torsdag var mødt op foran Københavns Rådhus, da medlemmer og borgmestre fra Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune passerede.
Råbene kom fra et hav af mennesker, der alle bar blå skilte med budskabet 'Ja tak til parkering' over brystet. Fælles for dem var en dyb utilfredshed med parkeringssituationen i hovedstaden.
Det blev gjort klart fra første minut, da planlægger Betina Nielsen bød folk velkommen.
»Forvaltningen griner os direkte op i ansigtet. Det er en af grundene til, at vi har fået nok. Man dræber simpelthen København,« siger hun.

Kritikken er især rettet mod Teknik- og Miljøforvaltningen, der med borgmester Line Barfod (EL) i spidsen har fjernet og omlagt et hav af p-pladser rundt omkring i hele kommunen – særligt i 2025.
B.T. har tidligere talt med både private bilejere, der må cirkle rundt i lang tid for at finde en plads – og erhvervsdrivende, der frygter at måtte lukke, efter at forvaltningen har ændret parkeringsforholdene.
Betina Nielsen tilslutter sig gruppen af kritikere, der har fået nok:
»Jeg er meget imod den symbolpolitik, der kører lige nu. Det seneste års tid er det gået fuldstændig galt. Der er blevet færre p-pladser, fordi de enten er inddraget, omdannet til tomme el- og delebilpladser – eller erstattet af potter og planter.«

Med potter og planter mener Betina Nielsen det byrumsinventar, der har erstattet flere af de tidligere p-pladser.
De fleste demonstranter er medlemmer af Facebook-gruppen 'Ja tak til parkering', som er stiftet af Henrik Busch og har over 3000 medlemmer– også han var blandt de fremmødte.
»Jeg deler den irritation, som vi alle møder. Det er hele København, der lider under det her projekt.«
Rundt omkring blev der i grupper talt om en udfordrende hverdag, som flere beskrev det, hvor nogle føler sig fortabte, særligt når de cirkler rundt i jagten på en ledig plads.

Det kender Ardit Sørensen alt for godt. Han føler, at tomme delebilpladser »griner af en«, når de optager pladserne over natten.
Det er dog ikke kun utilfredshed, men også en bekymring, der fylder hos ham.
»Jeg er bekymret for, at folk bliver uvenner internt. Jeg ser allerede mennesker, der før var gode venner, som ikke taler sammen mere. Jeg frygter, at det udvikler sig til nogle ret hidsige og uheldige situationer.«
Blandt de fremmødte var også Elisabeth, der heller ikke forstår forvaltningens ændringer.

»Man skal nærmest have en undskyldning for at eje en bil. Jeg synes, det er en menneskeret at have en bil – og en parkeringsplads dertil, hvis man har lyst. Vi er desperate. Det her skal løses,« fortæller hun.
Demonstrationen trak ikke kun københavnere til.
Majbritt Lund, der til daglig bor på Frederiksberg, var også mødt op for at vise sin støtte.
»Jeg ser en udvikling, hvor friheden bliver cuttet hele tiden. Jeg er altid på vagt, når nogen misser en frihedsrettighed. For jeg ser aldrig, at vi bliver kompenseret. Jeg synes kun, at det her går en vej.«
