Da kalenderen i weekenden skiftede fra sommer- til vintertid, flyttede en væsentlig bekymring ind i flere danske hjem.
Udsigten til mørke måneder kombineret med coronaens halsgreb om socialt samvær, rejser, familiefrokoster med mere efterlader mange i en brydekamp med deres eget sind.
I en undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T., svarer flere end hver tredje af et repræsentativt udsnit af danskerne, at de er helt eller delvis enige i, at de lige nu – på grund af corona-epidemiens restriktioner – i højere grad end normalt frygter de mørke efterårs- og vintermåneder.
Samtidig svarer hver fjerde, at deres humør enten er blevet dårligere eller meget dårligere den seneste måned.
Er du en af dem, hvis humør er blevet påvirket i en grad, hvor du frygter de kommende mørke måneder, vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv til bowe@bt.dk – tak.
Depression og udbrændthed
Normalt påvirker månederne med regn, blæst, slud og begrænset dagslys 5-10 procent af befolkningen i en sådan grad, at de udvikler en vinterdepression.
Men med de usikkerheder, som coronaen medfører, er der ifølge Sundhedsstyrelsen lige nu en øget risiko for, at flere end normalt kan blive ramt på psyken.
»Bekymringer for smittefare og økonomi – samt krav om isolation og afstand – kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed. Samtidig er hverdagen blevet ændret markant, og der er stor usikkerhed om, hvordan forløbet vil blive, og hvor længe det vil vare. Det er en svær periode for mange, og nogle er mere sårbare end andre,« lyder det.
Vibeke Koushede, der er professor i mental sundhed og institutleder for Psykologi på Københavns Universitet, forklarer over for B.T., at jo flere belastninger vi udsættes for, jo større er risikoen for en negativ påvirkning af vores mentale sundhed.
»Vi mennesker klarer belastninger meget forskelligt, og derfor er det ikke entydigt, hvem der bliver udfordret. Folk, som normalt har styr på tingene, kan sagtens vise sig at have svært ved at håndtere den nuværende situation og derfor gå ned. Og kommer mørket ind som en ekstra dimension, så bliver den negative belastning det kraftigere,« lyder det fra Vibeke Koushede.
Forsamlingsloft et stort problem
Normalt er socialt samvær og motion nogle af de mest effektive metoder til at fremme den mentale sundhed.
Men lige nu – hvor vi ikke må samles flere end 10 personer og heller ikke dyrke sport sammen – kan det være svært at holde de psykiske udfordringer stangen.
Derfor er det, understreger Vibeke Koushede, ekstremt vigtigt, at man tager det alvorligt og opsøger hjælp, hvis man kan mærke, at tungsindet over de næste par måneder kommer snigende. Gør man ikke det, er der risiko for, at det smitter:
»Vi er sociale væsener af natur. Vi påvirker hinanden. Og når vi står midt i en pandemi, så er det kedelige faktum, at mistrivsel smitter. I en familie, i en skoleklasse og til sidst helt op på samfundsniveau. Det skaber negative cirkler i vandet, som vi alle sammen bliver påvirket af,« siger hun og tilføjer:
»Derfor er der lige nu – i endnu højere grad end nogensinde før – brug for, at vi alle sammen gør en forskel. Det er et kollektivt ansvar. Og det bedste, man kan gøre for sin mentale sundhed, er at være noget for andre. Det er effektiv hjælp til selvhjælp. Og hvis det bare er at smile til andre på gaden, så er det det, vi skal gøre. Og jo, man kan godt smile bag et mundbind. Man kan smile med øjnene.«
