Patienter med akut sygdom i hjertet og blodforgiftning er ramt af coronakrisen.

Det kommer nu frem i helt ny redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, B.T. har fået aktindsigt i

Under punktet 'forsinket udredning eller behandling' slår redegørelsen fast, at patienter med flere akutte sygdomme er blevet overset eller først sent er kommet i behandling.

Årsag?

Fordi sundhedsvæsenet har haft »et stort fokus« på coronavirus, der nu er i anden bølge med ny rekord i antallet af smittede.

'Det er for eksempel diagnoser som blodforgiftning, akut opstået hjertesygdom eller anden akut lungesygdom end covid-19,' skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

I enkelte tilfælde har konsekvenserne for patienterne været alvorlige.

'Konsekvensen har blandt andet været forsinket udredning og eller start af behandling. I enkelte tilfælde har sen erkendelse af sygdom og start af behandling haft alvorlige konsekvenser,' står der i redegørelsen.

TIP B.T.: Har du som patient under coronakrisen mærket, at lægerne ikke har prioriteret din behandling? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk.

B.T. har vist redegørelsen til Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.

Han erkender, at det er menneskeligt at fejle, men finder det også alvorligt, hvad der nu kommer frem.

»Det er overraskende, at man overser blodforgiftning og akut hjertesygdom på baggrund af coronavirus,« siger han og tilføjer:

»At der har været så stor fokus på coronavirus, at det simpelthen betyder, at alvorlige og akutte sygdomme ikke er udredt, er noget af det, der er markant i redegørelsen, og som man bør lære af i fremtiden, så det ikke sker igen.«

Her ses Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.
Her ses Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter. Foto: Torben Stroyer
Vis mere

B.T. har allerede afdækket, hvordan coronavirussen har haft voldsom betydning for patienters ventetider på landets sygehuse.

Eksempelvis fik gigtpatienten Tina Jensen fra Vordingborg udsat sin operation fra april til august.

Men nu viser det sig altså, at det også er akutte sygdomme, der ikke er behandlet til tiden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har slået fast, at akut syge med livstruende sygdomme ikke skulle have udsat deres behandlinger eller operationer under coronakrisen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er forelagt den nyeste redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kommer det frem, at patienter med akut hjertesygdom og blodforgiftning er overset eller har fået forsent behandling under coronakrisen. Han dog ikke nogen kommentarer.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er forelagt den nyeste redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kommer det frem, at patienter med akut hjertesygdom og blodforgiftning er overset eller har fået forsent behandling under coronakrisen. Han dog ikke nogen kommentarer. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

B.T. har sendt redegørelsen til ministerens presseenhed, da vi gerne vil høre hans kommentar til, at patienter med akut hjertesygdomme og blodforgiftning er blevet overset eller kommet i forsent behandling.

Men ministeriet henviser til Styrelsen for Patientsikkerhed for kommentarer.

Her er meldingen fra enhedschefen Lena Graversen, at der samlet er tale om »enkelte hændelser med forsinket diagnosticering af alvorlig sygdom«.

»Vi følger løbende utilsigtede hændelser relateret til covid-19, så vi kan sætte ind med relevante læringstiltag, hvor det er nødvendigt,« skriver hun i mail til B.T.

»Jeg ønsker svar fra ministeren om, hvordan han vil sikre at andre sygdomme får den rigtige opmærksomhed, så man sikrer en ordentlig behanding,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt. 
»Jeg ønsker svar fra ministeren om, hvordan han vil sikre at andre sygdomme får den rigtige opmærksomhed, så man sikrer en ordentlig behanding,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.  Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Både blå og rød blok savner konkrete svar fra ministeren.

»Der er for lidt fokus på andre sygdomme, som så fører til kritiske situationer, og det er simpelthen ikke godt nok. Jeg ønsker svar fra ministeren om, hvordan han vil sikre, at andre sygdomme får den rigtige opmærksomhed, så man sikrer en ordentlig behanding,« siger Liselott Blixt, der er Dansk Folkepartis sundhedsordfører.

Også Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, savner nogle mere klare svar.

»Det vigtigste for mig er at få klarlagt, hvad der gik galt, hvad man lærte af det, og hvordan man har tilpasset arbejdsgangene for at undgå gentagelse,« siger han.