»Jeg synes, det er dybt ulykkeligt.«
Ordene kommer fra Pernille Friis Rønne, der er mor til psykisk syge Line.
Som B.T. allerede har fortalt, blev datteren udskrevet fra hospitalet til et bosted, samme dag som regeringen besluttede at lukke store dele af Danmark ned.
Derfor måtte kommunen hjemsende flere ansatte på bostedet, hvor Line endte med at tage en overdosis og igen måtte indlægges.
Men Line er slet ikke alene.
I en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed nævnes en række utilsigtede hændelser – også kaldet fejl – under coronakrisen.
Her står, at patienter med akut hjertesygdom og blodforgiftning er overset eller først sent er kommet i behandling, fordi der har været 'stort fokus på coronavirus' hos lægerne.
De akutsyge er dog ikke de eneste tabere under coronakrisen.
Under punktet 'psykosociale konsekvenser' står dette i redegørelsen:
»Nedlukningen af samfundet i forbindelse med covid-19 har ramt visse grupper særligt hårdt. Det gælder fx psykiatriske patienter og beboere på bosteder, som ikke har måttet få besøg af udefrakommende i en periode, ligesom nogle aktiviteter har været aflyst eller erstattet af digitale møder.«
Og restriktionerne under coronakrisen har haft konsekvenser for de psykisk syge.
»De utilsigtede hændelser viser, at det i nogle tilfælde har ført til forværring af mental sundhed,« står der i redegørelsen.
Pernille Friis Rønne er alt andet end overrasket.
»Det bekræfter min formodning om, at de coronarelaterede forandringer har haft negativ indvirkning og været destabiliserende for psykisk sårbare generelt – og især for dem, der bor på bosteder,« siger hun og tilføjer:
»Når du kvalificerer dig til en bostedsplads, hører du til de allermest skrøbelige, hvor det er en fortløbende kamp at opnå bare en vis livskvalitet.«
Pernille Friis Rønne frygter, at 'forværring af mental sundhed' reelt betyder, at nogle af de ramte beboere giver helt op.
TIP B.T.: Har du som patient under coronakrisen mærket, at lægerne ikke har prioriteret din behandling? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk.
»Jeg synes, det er dybt ulykkeligt for dem, det rammer, og fortvivlende, hvis det betyder tab af funktionsniveau og fremskridt, der har taget lang tid at opnå. Det kan være den faktor, der får den enkelte til at opgive,« siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke selv nogen kommentarer til redegørelsen og henviser i stedet til Styrelsen for Patientsikkerhed.
B.T. har vist Pernille Friis Rønnes bekymringer til Lena Graversen, der er enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Men dem forholder hun sig ikke til i sit mailsvar til B.T.
»Vi følger løbende utilsigtede hændelser relateret til covid-19, så vi kan sætte ind med relevante læringstiltag, hvor det er nødvendigt,« skriver Lena Graversen blandt andet.
Både blå og rød blok har allerede sagt til B.T., at de vil have en klarere melding fra ministeren om patienterne, der er ramt af coronakrisen.
Pernille Friis Rønne, vil du gerne have politikere til at slå fast, at der ikke kommer lignende restriktioner igen på bostederne, selv om coronasmitten stiger?
»Ja, jeg vil gerne have en politisk beslutning om så vidt overhovedet muligt at frede det psykiatriske område og kun have de allermest nødvendige restriktioner på bostederne. Ellers kommer psykisk sårbare til at betale en meget høj pris – især hvis corona bliver en langvarig affære,« siger hun.
