Kan man bede et døende menneske om at vælge, hvem hun vil sige farvel til? Bede hende om at vælge mellem sine forældre og sine søskende?

»Jeg er så ked af det. Jeg skal dø og skal udvælge, hvem jeg skal se i min sidste tid.«

30-årige Sandra Mørk Valente er afmægtig. Hun er indlagt på Hospice Trekroner. Dødeligt syg af fremskreden kræft, og mandag fik hun en besked, der har gjort det endnu sværere for hende at tage afsked med sit liv.

TIP OS! Står du i en lignende situation, hører B.T. gerne fra dig. Skriv til journalist Cordelia Weber på cweb@bt.dk

En afsked, der i forvejen kommer alt, alt for tidligt for den kun 30-årige Sandra Mørk Valente, der er mor til to små børn.

I et opslag på Facebook beskriver Sandra Mørk Valente, hvordan coronarestriktioner på det hospice, hvor hun er indlagt, betyder, at hun skal vælge mellem, hvilke familiemedlemmer hun vil se og tage afsked med. 'Det kan jeg jo ikke!,' skriver hun fortvivlet.

Over for B.T. uddyber hun, at hun har fået besked på, at hun kun må få besøg af de samme tre voksne ud over sine børn.

Lige nu er det hendes mor, far og den ene af børnenes fædre, der kan tage begge børn med.

Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Vis mere

Resten af familien, som blandt andet tæller Sandras søskende, som hun er meget tætte med, og hendes moster, kan hun ikke sige farvel til ansigt til ansigt. Heller ikke nære venner og andre tætte familiemedlemmer, fortæller hun.

B.T. har fulgt Sandra Mørk Valente siden november sidste år.

I december vurderede lægerne, at Sandra Mørk Valente havde tre måneder tilbage at leve i, og hun kan selv mærke, det går hastigt ned ad bakke.

Sandra Mørk Valente fortæller, at hun spurgte direktøren for Hospice Trekroner, om det gjorde nogen forskel for besøgsreglerne, når den dag, hvor hun skal dø, kommer.

Til trods for, at Sandra Mørk Valente i årevis havde forsøgt at råbe en række forskellige læger op på grund af store smerter i sit ben, var det først sidste år, at hendes kræft blev opdaget. Desværre var det alt, alt for sent til, at lægerne kunne behandle den.
Til trods for, at Sandra Mørk Valente i årevis havde forsøgt at råbe en række forskellige læger op på grund af store smerter i sit ben, var det først sidste år, at hendes kræft blev opdaget. Desværre var det alt, alt for sent til, at lægerne kunne behandle den.
Vis mere

Om hun så kunne komme til at sige farvel til den familie og de nære venner, der betyder alt for hende.

»Men nej, det gjorde ingen forskel,« fortæller Sandra Mørk Valente til B.T.

Hun er meget påvirket af situationen, skriver hun i sit opslag.

Sandra Valente understreger, at hun tager coronavirus meget alvorligt og har stor forståelse for, der ikke kan komme store grupper af pårørende ind på et hospice.

Sandra Mørk Valente har arbejdet som model ved siden af sit arbejde som kok.
Sandra Mørk Valente har arbejdet som model ved siden af sit arbejde som kok.
Vis mere

Men hun forstår ikke, hvorfor hendes tætte familie og venner ikke må komme på besøg i små grupper på hendes værelse. Særligt, når det handler om, at det kan blive sidste gang hun ser dem - og de ser hende.

B.T. har været i kontakt med Trekroner Hospice. Her ønsker man af principielle grunde ikke at kommentere sagen. Dog lyder det, at ‘hospicet følger de regler og restriktioner, som Sundhedsstyrelsen har udstukket'.