Det offentlige Danmark er lukket ned, og skolelærere, pædagoger og mange andre offentligt ansatte bliver sendt hjem de næste 14 dage. Med vished for, at lønnen går ind på kontoen som sædvanlig, og at de også har deres job om to uger.
Men hvad med de hundredtusindvis af privatansatte?
Får de løn, hvis de bliver sendt hjem, og kan de risikere at blive fyret med kort varsel, fordi deres arbejdsgiver simpelthen ikke har brug for deres arbejdskraft, mens Danmark er lukket ned?
Hvis du er ansat i en virksomhed uden overenskomst, er der ikke så meget at rafle om: Så kan din chef fyre dig fra den ene time til den anden, siger Henning Jørgensen, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Hvis du er dækket af en overenskomst, er svaret knap så simpelt. Men generelt gælder det, at private arbejdsgivere i Danmark har endog meget stor frihed til at afskedige medarbejdere, forklarer Henning Jørgensen.
»Vi vil helt sikkert komme til at se fyringer i de kommende dage, uger og måneder,« siger han.
For eksempel har Dansk Erhverv i dag meldt ud, at rengøringsvirksomheder og andre virksomheder, der er omfattet af den såkaldte serviceoverenskomst, kan fyre medarbejdere uden at skele til de almindelige varslingsregler i overenskomsten.
I en force majeure-situation som den nuværende corona-krise er det nemlig skrevet ind i overenskomsten, at arbejdsgiverne kan fravige de almindelige varsler og fyre medarbejdere fra den ene dag til den anden og sende dem hjem uden løn.
Arbejdsgiverne skal dog begrænse fyringerne så meget som muligt og genansætte med samme anciennicitet, når situationen er normaliseret, hedder det i overenskomsten.
Der er dog ingen garanti for, at man bliver genansat.
Henning Jørgensen beroliger dog med, at arbejdsgiverne og arbejdstagernes organisationer i Danmark har en god tradition for at tale sig frem til løsninger, der er til gavn for begge parter.
Det viser erfaringerne fra finanskrisen i 2008, betoner han.
»Arbejdsgiverne vil jo også gerne holde på deres gode medarbejdere, så de ikke bare løber over til konkurrenterne og bliver der, når krisen er overstået. Derfor vil vi se forskellige aftaler, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere er interesserede i at finde mindelige løsninger,« siger Henning Jørgensen.
Det kan for eksempel være, at man bliver bedt om at gå ned i tid i en periode og tilsvarende ned i løn.
Desuden kan arbejdsgiverne sende medarbejderne på tvungen ferie, tvungne fridage eller afspadsering fra den ene dag til den anden for at nedbringe antallet af afskedigelser.
Nogle medarbejdere vil blive bedt om at efter- eller videreuddanne sig, mens krisen står på.
Andre vil være mere eller mindre uberørte og blive bedt om at arbejde hjemmefra til fuld løn.
Men krisen er alvorlig, og der vil ifølge Henning Jørgensen også være arbejdsgivere, som trækker force majeure-kortet og fyrer med kort varsel.
»Vi kommer til at se en klar stigning i arbejdsløsheden inden for den næste måned.«
