I begyndelsen tog hun nyheden om covid-19 roligt. Men da medierne i februar begyndte at melde om kaotiske tilstande på de italienske hospitaler, begyndte Gitte Anna Madsen og hendes kolleger på Aarhus Universitetshospital at blive urolige.
Snart ville de selv stå med de første corona-patienter. Spørgsmålet var, hvor mange der ville komme og hvornår.
På Aarhus Universitetshospital, hvor Gitte Anna Madsen er læge med speciale i lungesygdomme, gik et større forberedelsesarbejde i gang.
»Det var en supertanker, der skulle vendes en halv omgang. Der blev indført en hel ny organisation af sygehuset,« fortæller Gitte Anna Madsen.
Der blev indført nye, skærpede procedure for håndhygiejne og omgang mellem personalet. Hver anden stol blev fjernet i mødelokalerne, og der blev opsat ekstra håndsprit overalt på afdelingerne.
Der blev oprettet fire covid-klynger, der hver havde senge til op mod 40 patienter. Læger og sygeplejersker fra forskellige afdelinger blev bragt sammen i klyngerne. Gitte Anna Madsens afdeling blev tilknyttet covid-klynge 4.
Læger og sygeplejersker gennemgik træning i at håndtere covidpatienter, hvor de blandt andet øvede at iføre sig værnemidler, blandt andet de særlige FFP3-masker, der skulle benyttes, når covid-patienter skulle have et højere iltflow eller intuberes. Selv maden på hospitalet skulle håndteres anderledes ved individuel indpakning.
»Vi læste alle artikler om covid-19, vi kunne komme i nærheden af. Mine kolleger forsøgte at suge al viden til sig om den nye virus fra videnskabelige artikler og ved at tage kontakt til læger de kendte på italienske sygehuse.
Sygehuset var helt klar til at modtage et stort antal patienter med covid-sygdom, når smitten ventedes at toppe i påsken. Men det store rykind kom aldrig.
»Der har ikke været et stort rykind af covid-patienter, og der har heller ikke været et stort antal andre patienter,« siger Gitte Anna Madsen.
Kun den ene af de fire covid-klynger er i brug og kun ganske få patienter. De andre står tomme.
Hele påsken havde Gitte Anna Madsen vagt, blandt andet på akutmodtagelsen, der tager imod mulige coronasmittede. Hun havde forventet, at det store slag mod corona-smitten skulle stå i de dage, men midt i den store globale pandemi havde hun nogle helt stille vagter.
»Jeg var på vagt alle dagene i påsken, og jeg så næsten ingen patienter. Det var meget specielt. Halvdelen af sengene stod tomme, og sygeplejersker blev sendt hjem på afspadsering. Vi var på ingen måde pressede,« fortæller Gitte Anna Madsen.
Hun er overbevist om, at det er nedlukningen af Danmark, der har afværget en overbelastning af de danske sygehuse.
»Vi kunne godt have taget flere patienter, men ingen kan spå i den her situation, og det er bedre at træde for meget på bremsen end for lidt. Jeg håber, vi nu har fået et forspring, hvor vi er blevet klar, hvis der kommer et større rykind af covid-patienter.«
Der er dog en ting, der bekymrer speciallægen. Ét er, at hospitalet ikke bliver rendt over ende af corona-smittede, men noget andet er, at der også er stille på de andre afdelinger. Lidt for stille.
»Hvor er mine almindelige patienter? Jeg har lidt ondt i maven over, om der er nogen, der holder sig hjemme, fordi de er bange for at blive smittet med corona. Patienter med langvarig hoste eller blodig opspyt, som burde udredes for lungekræft. Jeg kan godt frygte, at de begynder at komme nu, hvor der bliver åbnet op, og så er de måske blevet mere dårlige.«
