Misvisende og mangelfulde.
To centrale kilder brugt i Udlændingestyrelsens rapporter tager nu afstand fra den danske vurdering om, at det er sikkert for flygtninge at vende tilbage til hovedstaden i Syrien.
Begge kilder har bidraget med information til styrelsens to Syrien-rapporter, der danner grundlag for, at flygtninge nu får besked på at rejse tilbage til det krigshærgede land.
»Jeg kunne på ingen måde forestille mig, at man på baggrund af den information, jeg gav, kunne komme til en konklusion om, at det er sikkert at vende tilbage til Damaskus,« siger Sara Kayyali over telefonen fra Jordans hovedstad, Amman.
»Der er en betydelig risiko for, at flygtninge, der vender tilbage, bliver udsat for forfølgelse,« tilføjer hun.
Hun er researcher for organisationen Human Rights Watch og blev brugt som kilde i styrelsens rapport fra 2019 om Damaskus.
Det er den rapport, som Mette Frederiksens regering brugte som grundlag til at igangsætte revurderinger af opholdstilladelserne for omkring 500 syriske flygtninge.
Derfor får herboende syriske flygtninge nu inddraget deres opholdstilladelse, hvis de kommer fra Damaskus eller den omkringliggende provins.
Det drejer sig senest om den 20-årige HF-studerende Aveen Issa og den 25-årige sygeplejerskestuderende Faeza Ibrahim Satouf.
Udover rapporten fra 2019 har styrelsen udarbejdet endnu en rapport fra 2020 om Damaskus. Den bliver der direkte henvist til i Flygtningenævnets stadfæstelser om afslag på opholdstilladelse.
Den syriske redaktør for mediet Syria Direct, Ammar Hamou, bliver brugt som kilde i rapporten, men efter at have læst den tager han stærkt afstand fra den.
Det billede, som Udlændingestyrelsen fremstiller, er misvisende og udelader ifølge Ammar Hamou helt hans beretninger om, hvor farligt det egentlig er for flygtninge at vende tilbage til den syriske hovedstad og den omkringliggende provins.
»Jeg understregede, og understreger også nu, at hverken Damaskus eller landdistrikterne er sikre at vende tilbage til. Hvis de var, ville jeg – som er opvokset der – være den første til at vende tilbage i stedet for at sidde i Jordan,« siger Ammar Hamou over en Skype-forbindelse.
I rapporten er han citeret for at sige, at Damaskus og omegn er det mest sikre regeringskontrollerede område at opholde sig i, og at der altså er mere sikkert der end i eksempelvis byen Daraa, der har været kontrolleret af oprørere.
»Alt det, jeg citeres for, er sådan set rigtigt nok. Men man har skåret i det, der blev sagt, så det ender med at være ret uklart. Det fremgår ikke tydeligt, hvad jeg er blevet spurgt om, og derfor er konteksten omkring mine svar heller ikke tydelig,« siger Ammar Hamou og forklarer:
»Når der for eksempel står, at Damaskus og omegn er det mest sikre område, så er det jo fordi, at man spurgte mig: 'Folk bliver snigmyrdet i Daraa, er der så sikkert i Damaskus?' Til det har jeg så svaret, at ja, sammenlignet med Daraa er der mere sikkert i Damaskus. Men jeg har gentagne gange – også i den sammenhæng – understreget, at det er et spørgsmål om at finde det mindste af to onder.«
Desuden har Udlændingestyrelsen fuldstændig udeladt detaljerede trusler mod tilbagevendte flygtninge, forklarer Ammar Hamou:
»Jeg har jo for eksempel nævnt, at jeg kender folk, der er vendt tilbage til Syrien og så blev anholdt. Det fremgår ingen steder i rapporten. Det nævnte jeg ellers for at understrege, at det ikke er sikkert at vende tilbage.«
»Man kan også blive udsat for afpresning, hvis ens familiemedlemmer er kommet i klemme med regeringen, og man gerne vil have dem løsladt,« siger han.
Der er mere end 100 flygtninge, der frivilligt er vendt tilbage til Syrien. Det kunne tyde på, at der er fredelige områder i Syrien?
»Det kan godt være, at der i Damaskus og omegn ikke bliver bombet, og at der ikke bliver snigmyrdet nogen. Men folk bliver stadig arresteret. Regimet betragter de fleste flygtninge, især dem der er nået til Europa, som en del af oppositionen. Alle er i fare for at blive tilbageholdt og afhørt, selv hvis man ikke har blandet sig i politik. Det er ekstremt farligt.«
Sara Kayyali, der medvirkede i rapporten fra 2019, understreger, at den danske regering ikke kan garantere for sikkerheden for de personer, den sender tilbage til Syrien.
»De risikerer at blive anholdt eller chikaneret,« forklarer hun.
Det syriske regime har en praksis med at udstede 'sikkerhedsgodkendelse' til tilbagevendte syrere som en garanti for, at de ikke er i fare. En ringe garanti, hvis man spørger Sara Kayyali.
»Vi har dokumenteret sager, hvor personer har fået regimets sikkerhedsgodkendelse og garanti, men som alligevel er forsvundet, lige så snart de vendte tilbage.«
Udlændingestyrelsen afviser kritikken.
Den skriver i et skriftligt svar, at kilderne i rapporten altid får tilsendt et referat af interviewet, som kilderne godkender, før det bliver bragt som bilag i rapporten.
Kilderne får desuden lejlighed til at redigere i referaterne, oplyser styrelsen.
'Udlændingestyrelsen kan således ikke genkende fremstillingen at, at vi skulle have udeladt forhold, som Ammar Hamou ønskede omfattet af rapporten, ligesom vi ikke finder grundlag for at rette i rapporten,' lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen, hvor der ikke er sat navn på afsenderen.
B.T. har spurgt Ammar Hamou, hvorfor han ikke tilføjede mere til referatet med hans interview, når han mener, at det fremstår mangelfuldt i rapporten.
Ifølge den syriske redaktør stod det først klart for ham, at indholdet var mangelfuldt, efter han fik set den fulde rapport.
»Jeg blev jo ikke forelagt den endelige rapport før udgivelse, så på den måde var jeg ikke bevidst om den sammenhæng, mine citater ville indgå i.«
Samme kritik rejser Sara Kayyali.
»Vores svar er taget ud af kontekst. De konklusioner, som danske myndigheder har taget på baggrund af rapporten, stemmer ikke overens med de fakta, som vi har delt med myndighederne,« siger hun.
Spurgte de nogensinde direkte, om det var sikkert for flygtninge at vende tilbage?
»Nej. Og det ville selvfølgelig have været et relevant spørgsmål for den rapport,« svarer Sara Kayyali.
En anden kilde, der bliver brugt i Udlændingestyrelsens rapport fra 2020, er den uafhængige tænketank Jusoor, der har base i Istanbul. Ifølge Wael Alwan, forsker ved Jusoor, kan det godt være sikkert for flygtninge at rejse hjem.
Om en flygtning har været aktivist eller politisk aktiv er noget af det, som vurderes i behandlingen af de individuelle sager i Flygtningenævnet. Og det er de afgørende faktorer, hvis man spørger Wael Alwan.
»For en syrer, der aldrig nogensinde har været med til en demonstration eller ikke har været aktiv i politiske fora eller nødhjælpsorganisationer, så kan det sagtens være sikkert at rejse tilbage,« siger Wael Alwan.
Han understreger dog samtidig, at man skal være varsom med at skære alle syrere over én kam.
»Det vil altid afhænge af, hvem vi snakker om. Derfor kan man heller ikke generelt sige, at det er sikkert at vende tilbage til Damaskus og omegn.«
