Regeringens grundlag for at sende syriske flygtninge retur begynder at smuldre.

Otte ud af de 12 navngivne kilder, der medvirker i Udlændingestyrelsens to Syrien-rapporter, tager nu afstand fra indholdet, som de mener er mangelfuldt og misvisende.

Rapporterne danner grundlag for, at Mette Frederiksens regering har igangsat nye vurderinger af behovet for beskyttelse for omkring 500 herboende syriske flygtninge.

I alt har 97 personer – heriblandt 20 børn – indtil videre fået besked på at rejse tilbage til Damaskus. Gør de det ikke frivilligt, skal de sidde i et udrejsecenter, da Danmark ikke tvangsudsender personer til Syrien på nuværende tidspunkt.

Styrelsen bruger indholdet i rapporterne fra 2019 og 2020 til at vurdere, at det er sikkert for syrere at rejse hjem, hvis de kommer fra Damaskus eller omegn.

De otte navngivne kilder, der altså har bidraget med information til de to udgivelser, er uenige i den vurdering.

»Vi mener, at Danmarks politik om syriske flygtninge ikke afspejler de virkelige forhold,« siger de otte kilder i en fælles udtalelse.

»Vi – analytikere, researchere og eksperter i syriske forhold – fordømmer på det stærkeste den danske regerings beslutning om at afvise midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus,« slår de fast.

Fredag kunne B.T. fortælle, at to af kilderne kaldte rapporterne for mangelfulde og misvisende. Det drejede sig om den syriske redaktør Ammar Hamou samt researcher for Human Rights Watch Sara Kayyali.

Nu følger seks andre kilder trop.

Udlændingestyrelsen vil ikke stille op til et interview om sagen.

I et skriftligt svar – uden en navngiven afsender – skriver styrelsen, at de otte kilder inden rapporternes udgivelse fik tilsendt et dokument med noter fra styrelsens interview med hver enkelt kilde.

'De har alle otte godkendt deres respektive noter, som de selv har haft mulighed for at redigere i, og alle deres noter fra samtalerne ligger som bilag til rapporterne i fuld længde.

Men flere af kilderne forklarer i dag, at hvis de havde set de færdige rapporter, ville de have tilføjet mere information. Generelt beskriver de udgivelserne fra styrelsen som mangelfulde, fordi de mangler kontekst.

En af de otte kilder er den tyske syrienekspert Bente Scheller.

Hun siger, at de danske rapporter har et stort fokus på, hvorvidt der stadig foregår krigshandlinger i Damaskus. Hun understreger, at krigen stadig foregår i Damaskus – ikke med bombninger – men ved bortførelser, tortur og vilkårlige anholdelser for at skabe frygt.

»Jeg synes, at kvaliteten af rapporten var meget ringe. De fleste rapporter forsvinder i en skuffe. Men da jeg hørte, at den danske regering brugte den som grundlag til at fjerne personers flygtningestatus, kunne jeg ikke tro, hvad jeg hørte,« siger Bente Scheller, direktør for Heinrich Böll-fondens afdeling i Mellemøsten.

Sara Kayyali, researcher for Human Rights Watch, kritiserer, at rapporten generelt mangler kontekst.

For eksempel fortalte hun, at alle, der går igennem et checkpoint, skal have en sikkerhedsgodkendelse fra regimet – hvilket også er taget med i rapporten.

Men det giver ikke det fulde billede, forklarer hun:

Sara Kayyali, researcher for organisationen Human Rights Watch, brugt som kilde i styrelsens rapport fra 2019 om Damaskus.
Sara Kayyali, researcher for organisationen Human Rights Watch, brugt som kilde i styrelsens rapport fra 2019 om Damaskus. Foto: www.hrw.org
Vis mere

»For det er også velkendt, at for at få en sikkerhedsgodkendelse skal man igen og igen besøge den syriske sikkerhedstjeneste, som er kendt for vilkårligt at anholde og plage folk,« forklarer hun og tilføjer:

»Da jeg så referatet fra mit interview, ville jeg tro, at de ville indgå i en større kontekst, hvor man fik forklaret sammenhængen. Hvis jeg havde vidst, at rapporten ikke gjorde det, ville jeg have tilføjet mere information.«

En tredje kilde mener, at hans navn er brugt i en sammenhæng, der er decideret vildledende, fordi rapporten er mangelfuld:

»Når regimet ser nogen komme tilbage fra Danmark, vil de ikke afholde sig fra at true, afpresse eller anholde personen. Der er ingen garanti for sikkerhed i Syrien. Og det fortalte jeg også gentagne gange til de danske myndigheder – men det har de ikke taget med i rapporten,« siger Suhail al-Ghazi over telefonen fra Istanbul.

Han er syrisk researcher og Non-Resident Fellow ved Tahrir Institute for Middle East Policy.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) skriver i et svar, at han stadig 'har tiltro til myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.'

Men støttepartiet SF kalder ham i samråd, mens Enhedslisten kræver en hasteforespørgselsdebat om sagen i Folketinget.

»Regeringens argumentation for at sende syrere tilbage holder ikke,« siger udlændingeordfører Rosa Lund (EL).