Han havde sagt, at han sad hjemme og så Netflix. Alligevel svarede han ikke på hendes beskeder. Det plejede han ellers altid.
Visheden om, at hendes kæreste var tavs, fordi han var i seng med en anden kvinde, krabbede sig ind på Cecilie Bødker.
Som en orm gnavede jalousien. Den vred og vendte sig og skabte ravage i hendes indre.
»Jeg var helt ude af den og følte mig svigtet.«
Så kom skammen:
»Jeg skammede mig over at være jaloux,« siger Cecilie Bødker.
For hun havde selv været med til at lave en aftale med sin kæreste om, at både han og hun måtte forelske sig og være sammen med andre partnere.
30-årige Cecilie Bødker er biseksuel og polyamorøs. Det betyder, at hun giver sig selv lov til at føle kærlighed til flere på samme tid og til at have flere partnere. Samme ret giver hun til dem, hun er sammen med.
»Da jeg var yngre og levede monogamt, blev jeg tiltrukket af andre mennesker. Selv om jeg havde en kæreste, som jeg elskede, fik jeg lyst til at kysse andre eller tage hjem med andre. Jeg skammede mig over det begær.«
Det var den skam, hun ville til livs, da hun for fem år siden besluttede sig for at leve polyamorøst.
Men da hun for tre et halvt år siden fik en ny kæreste, som også var polyamorøs og stødte frontalt ind i jalousien, dukkede skamfølelsen op igen.
»Jeg vil jo så gerne det her polyamori, så jeg bør ikke få ejerskabsfølelser over ham,« skændte hun på sig selv.
Man plejer at sige, at jalousien er grøn, men Cecilie Bødker ved, at følelsen er sort – som tjære. Derfor hedder hendes nye debutroman 'Sortsyge'.
Bogen er fiktion, men tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer med at leve polyamorøst.
Når hendes kæreste fortalte om sex, han havde med andre kvinder, blev der i hendes indre biograf vist film med 'pornoromantiske sexscener fra Hollywood'.
Hun forestillede sig sin kæreste have 'vild, smuk og passioneret sex, hvor han var hård, og hun var våd, og der straks var penetration'.
»Til gengæld var der ingen akavethed eller noget, der ikke føles rart – eller samtaler som: 'Stop, kan du ikke lige gøre noget anderledes'. Som, når vi havde sex.«
Tankerne fik hende til at føle sig usikker og uerfaren.
Selv om hun har valgt et andet kærlighedsliv end de fleste, er Cecilie Bødker stadig præget af normerne fra det monogame forhold.
»Vi lærer, at hvis ens partner er tiltrukket af en anden, så betyder det, at han ikke vil være sammen med én mere. Det har været et ret vildt skifte at skulle lære at tænke på en anden måde.«
Jalousien var så overvældende, at hun blev syg af det. Hun mistede appetitten, tabte sig på kort tid næsten 10 kilo, blev bekymrende tynd og fik en stressreaktion.
»Jeg var frustreret over at sammenligne mig med andre kvinder. Det var mig meget imod, at vi konkurrerede med hinanden,« siger hun.
Hun fik først fik løst op for de svære følelser, da hun besluttede sig for at kontakte de andre kvinder, hendes kæreste datede. Hun mødtes med en af dem og så, at også hun var en helt almindelig kvinde – der egentligt lignede hende selv – og som kæmpede med de samme følelser.
Når hun ser tilbage, tænker hun ikke, at det var polyamorien, der voldte hende kvaler, men mere den måde hun og hendes daværende kæreste var sammen på.
»Min kæreste gav mig mange komplimenter – ofte på mit udseende, eller hvordan jeg var seksuelt. Jeg kom til at stræbe efter det, han komplimenterede mig for. Og det blev vigtigt at være det mest,« siger hun med reference til de andre kvinder.
»Derfor blev det en konkurrence om at være mest lækker, bedst i sengen og om at få flest orgasmer.«
Alt handlede om at fastholde kærestens begær, fordi hun var bange for at miste ham.
»Men inden for polyamori må man gerne synes, at mange er smukke og dejlige. Han måtte gerne sige til flere, at de var smukke. Alligevel blev jeg i tvivl om, om han så mente det, når han sagde det til mig.«
Det, der skulle have givet hende mest mulig frihed, endte som en konkurrence mellem hende og de andre kvinder. Det kunne lyde som begyndelsen på enden på hendes polyamorøse eventyr.
I første omgang prøvede hun og hendes kæreste at lukke deres forhold og leve monogamt. Men de kunne ikke genfinde tilliden og endte med at gå fra hinanden.
Men det polyamorøse liv med plads til at føle kærlighed til mere end ét menneske giver stadig Cecilie Bødker en følelse af frihed.
»For nogen kommer de polyamorøse tanker meget naturligt. For mig har det været noget, jeg ville lære,« siger hun med tryk på ville.
I øjeblikket dater hun to. Blandt andet har hun et forhold til en mand, der bor i Finland. På et tidspunkt skrev han til hende, at han savnede at blive rørt og derfor havde inviteret en elsker på besøg.
Da mærkede hun igen jalousimonsteret svirpe med halen. Men følelsen er anderledes end tidligere:
»Jeg har forstået, at målet ikke er, at jeg ikke skal føle jalousi, men derimod at jeg skal forstå, hvad følelsen vil mig. Denne gang handlede det om, at jeg ville ønske, at det var mig, der kunne røre ham. At jeg gerne ville være tættere på. Det skrev jeg til ham. Han svarede, at han også ville ønske, at jeg var hos ham – og så forsvandt jalousien.«
