»Det optimale ville nok være at vaccinere 20.000 om dagen.«

Sådan siger ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at B.T. har modtaget en lang række henvendelser fra undrende læsere, der ønsker at vide, hvorfor vi ikke er hurtigere til at vaccinere mod covid-19 i Danmark.

Henrik Nielsen tror dog ikke, at vi kommer til at kunne vaccinere 20.000 om dagen.

»Medmindre leverancer af vaccine stiger væsentligt,« siger han.

Siden 27. december har 46.975 danskere modtaget deres første dosis af vaccinen – man skal have to doser i alt med op til seks ugers mellemrum.

I Danmark er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for, i hvilket tempo danskerne vaccineres. Direktør Søren Brostrøm mener ikke, at vaccinationen går for langsomt:

»Vi vaccinerer hurtigt i Danmark, det er en myte at tro det modsatte,« siger Søren Brostrøm og uddyber:

»Vi har vaccineret 46.975 personer og brugt 102,5 procent af de modtagne doser. At vi har brugt over 100 procent, skyldes, at det har været muligt at få flere doser ud af ampullerne, end vi oprindeligt havde regnet med,« siger han.

Han afviser dermed, at vaccinationsindsatsen går for langsomt i Danmark, også selv om andre lande som Israel, Bahrain, Island, England og USA er langt foran.

»Jeg så da gerne, at vi vaccinerede endnu flere, men vi skal have vaccinerne til landet først, og lige nu leveres de altså ikke hurtigt nok. Hvis vi får det, skal vi nok skrue hastigheden op. I takt med, at flere vacciner kommer til Danmark, kan vi komme op over 20.000 om dagen,« siger Brostrøm.

Han fortæller til Berlingske, at regionerne fra februar skal kunne vaccinere 100.000 dagligt, hvis der leveres tilstrækkeligt med vacciner.

Risikogrupperne skal først vaccineres mod corona. Her er det vaccination af beboere og ansatte på en række plejehjem i Svendborg Kommune 3. januar 2021. Grethe Holm, vaccineres af læge Cees Stavenuiter. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix).
Risikogrupperne skal først vaccineres mod corona. Her er det vaccination af beboere og ansatte på en række plejehjem i Svendborg Kommune 3. januar 2021. Grethe Holm, vaccineres af læge Cees Stavenuiter. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix). Foto: Tim Kildeborg Jensen
Vis mere

Danmark indtager lige nu sjettepladsen over lande, der har givet flest doser pr. 100 indbyggere, fremgår det af tal fra Our World in Data.

Israel indtager førstepladsen og har i skrivende stund vaccineret 1.090.000 borgere.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, forklarer Israels høje vaccinetempo med, at det er et meget 'velorganiseret land'.

»Israel har en stærk digital sundhedsinfrastruktur, der giver gode muligheder for at støtte udrulningen af et vaccineprogram. De har også valgt en mere central vaccineudrulning, hvor mange kommer til centrale vaccinesteder. Det er også lykkedes at mindske spild i deres program,« siger Flemming Konradsen.

Der er meget logistik forbundet med leveringen af vaccinerne, der skal opbevares ved den rette temperatur. Vaccinen fra Pfizer skal opbevares ved 70 minusgrader. 
Der er meget logistik forbundet med leveringen af vaccinerne, der skal opbevares ved den rette temperatur. Vaccinen fra Pfizer skal opbevares ved 70 minusgrader.  Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Han siger dog også, at vi ikke skal rose Israels vaccineprogram for meget:

»Før vi bliver alt for rosende, bør det fremhæves, at den israelske stat ikke ønsker at sikre, at vaccinerne bliver tilbudt de mange palæstinensere, der bor i de besatte områder. De tilbyder kun vaccinen til beboerne i de jødiske beboelser i de besatte områder,« siger han.

Søren Brostrøm lover, at Danmark hurtigt skal komme efter de andre lande, som lige nu fører 'vaccinekapløbet'.

»Jeg vil gøre alt for, at vi får overhalet Israel og de andre lande,« siger han og tilføjer:

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, at det forventes, at coronavaccinen fra firmaet Moderna bliver godkendt inden for kort tid. Dermed vil Danmark kunne modtage endnu flere doser vacciner.
Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, at det forventes, at coronavaccinen fra firmaet Moderna bliver godkendt inden for kort tid. Dermed vil Danmark kunne modtage endnu flere doser vacciner. Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

»Man skal huske på, at nogle lande fik en såkaldt nødgodkendelse af vaccinerne, og det har gjort, at vi er lidt bagud i Danmark. Til gengæld har vi i herhjemme lavet en grundig godkendelse, inden vaccinen blev taget i brug,« siger Søren Brostrøm.

Ledende overlæge Henrik Nielsen på Aalborg Universitetshospital forstår godt, at B.T.s læsere undrer sig over, at 'kun' cirke 5.000 dagligt er vaccineret siden 27. decembe, men ligesom Brostrøm mener han ikke, at processen kunne gå hurtigere.

Han påpeger foruden leverancerne også manglende personale som en faktor

»Jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gå hurtigere, end det har gjort. Alle de doser, vi har fået, er blevet brugt. Der er mange mennesker involveret i processen fra start til slut, så det er ikke nogen simpel operation. Var der kommet 10 gange så mange vacciner, så havde vi ikke nået at bruge dem, da der så ikke havde været personale nok. Det er ikke nemt på kort sigt at få nok personale – de skal uddannes først,« siger han.

Farmaceut Liss Jørgensen blander coronavaccine, inden den kan gives.
Farmaceut Liss Jørgensen blander coronavaccine, inden den kan gives. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Lige nu gør man brug af medicinstuderende for at nå at vaccinere så mange som muligt dagligt.

»Det er jo ikke sådan, at de, der kan vaccinere, at de normalt sidder derhjemme og triller tommelfingre. De skal også se syge patienter. Det er de samme mennesker, som skal det hele,« siger Henrik Nielsen.

Han håber på at få vaccineret risikogrupper, ældre og sundhedspersonale inden sommeren.

»Så kan den resterende del af befolkningen komme til stille og roligt efterfølgende,« siger lægen.