Nu viser det sig, at omfanget af Britta Nielsen formodede svindel er højere end de 111 millioner kroner, som hidtil har været Socialstyrelsens estimat.

Nu er tallet opskrevet til 121 millioner kroner. Det fremgår af en pressemeddelselse, som netop er sendt ud i forbindelse med et pressemøde, hvor  børne- og socialminister Mai Mercado netop nu fremlægger to rapporter fra Kammeradvokaten og PWC i sagen.

Desuden viser en ekstern revisionsundersøgelse 'en række kontrolsvigt', fremgår det af pressemeddelsen.

Britta Nielsen er sigtet for databedrageri, som kan give op til otte års fængsel.

Det er endnu uklart, hvordan Britta Nielsen forholder sig til sigtelsen.

Hendes tre børn Karina Jamilla Hayat, Nadia Samina Hayat, Jimmy Jamil Hayat er sigtet for groft hæleri, og de nægter sig skyldige. Også Britta Nielsens svigersøn Kian Omid Mirzada, som er gift med Karina Jamilla Hayat, er sigtet for hæleri i sagen. Også han nægter sig skyldig.

Her får du et overblik over de væsentligste pengespor:

Britta Nielsens formodede svindel

- Har i perioden 2005-2017 hævet mere end 17 millioner kroner i kontanter i Danske Bank.

- Var i oktober 2018, mens hun var eftersøgt, ved at købe en ejendom i den Sydafrikanske ferieby Southbroom for omkring 1,3 millioner kroner. En anden ejendom med pool er blevet beslaglagt.

- Ved anholdelsen havde hun cirka 300.000 danske kroner på sig i sydafrikansk valuta.

- Hun siger i en erklæring, som blev lavet lige efter hendes anholdelse i Sydafrika, at hun betalte omkring 100.000 kroner til ‘flere personer’, som hjalp hende med at holde sig skjult, mens hun var eftersøgt.

- Hun siger også i erklæringen, at hun har købt mange smykker i Sydafrika, blandt andet fire guldringe til omkring 200.000 kroner og en ædelsten.

- Hun har også købt flere dyre firehjulstrækkere af mærket Land Rover i Sydafrika -  blandt andet én udstyret med køkkenfaciliteter.

- Officielt har Britta Nielsen i sit job hos Socialstyrelsen tjent 3.688.265 kroner fra 2002 til 2018. Det svarer til en gennemsnitlig årsindkomst på 230.000 kroner.

Britta Nielsen overførte millioner til børnene

Brittas søn Jimmy Jamil Hayat, født 1980

- Har fået overført 2,8 millioner kroner fra sin mor til sin konto i Nordea i perioden 19. februar 2008 til 26. juni 2018.

- I perioden 2003-2017 har Jimmy Hayet indberettet 30.688 kroner som indkomst i Danmark.

Jimmy Hayat ved en sydafrikansk domstol, hvor han blev løsladt til udlevering og retsforfølgelse i Danmark. Foto: Jacob Friberg
Jimmy Hayat ved en sydafrikansk domstol, hvor han blev løsladt til udlevering og retsforfølgelse i Danmark. Foto: Jacob Friberg
Vis mere

Brittas yngste datter, Nadia Samina Hayat, født 1987

- Har modtaget 5,3 millioner kroner fra Britta Nielsen. Pengene blev overført i perioden 2009-2013 til datterens konti i Tyskland og Holland, hvor hun drev virksomhed.

- Derudover modtog hun 1,5 millioner kroner på sin danske bankkonto fra sin mor i perioden 2007-2015.

- Ifølge retsdokumenterne har hun dog indberettet ‘en meget beskeden indkomst i det danske skattesystem’.

Britta Nielsens døtre, Samina(tv)og Jamilla Hayat i forbindelse med interview i programmet "Brittas døtre taler ud". Kanal 5 bringer onsdag den 14. november 2018 kl.21 et interview med den svindelsigtede Britta Nielsens døtre, der også er sigtede i sagen, og som indtil nu har været underlagt navneforbud. Interviewet kan også ses på Dplay.dk. Samina og Jamilla Hayat er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed. **Billedet er kun til redaktionel omtale i forbindelse med programmet "Brittas døtre taler ud". Billedet kommer fra tredjepart og distribueres udelukkende som en service for brugerne af Ritzau Scanpix**. (Foto: Discovery Networks Danmark/"Brittas døtre taler ud"/Ritzau Scanpix)
Britta Nielsens døtre, Samina(tv)og Jamilla Hayat i forbindelse med interview i programmet "Brittas døtre taler ud". Kanal 5 bringer onsdag den 14. november 2018 kl.21 et interview med den svindelsigtede Britta Nielsens døtre, der også er sigtede i sagen, og som indtil nu har været underlagt navneforbud. Interviewet kan også ses på Dplay.dk. Samina og Jamilla Hayat er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed. **Billedet er kun til redaktionel omtale i forbindelse med programmet "Brittas døtre taler ud". Billedet kommer fra tredjepart og distribueres udelukkende som en service for brugerne af Ritzau Scanpix**. (Foto: Discovery Networks Danmark/"Brittas døtre taler ud"/Ritzau Scanpix) Foto: Discovery Networks Danmark/'Brit
Vis mere

Brittas ældste datter Karina Jamilla Hayat, født 1984

- Fik overført 646.308 kroner fra sin mor til en dansk bankkonto i perioden 2007-2017.

- I perioden 2003-2017 indberettede hun ‘en meget beskeden indkomst i det danske skattesystem’.

- I samme periode var hun dog i stand til at købe biler, en andelsbolig og et kolonihavehus.

Læs B.T.'s LIVE-dækning her: