Forbindelserne mellem rockerklubbben Hells Angels og den prisbelønnede virksomhed Øens Murerfirma vækker forargelse hos Dansk Folkeparti.

Partiet kræver nu svar på, hvorfor kommunen har købt opgaver hos murerfirmaet for 25 mio. kr., når firmaet blandt andet har bygget Hells Angels’ rockerborg på Amager.

»Vi skal have svar på de her ting, for det er et problem, at kommunen bruger et firma, der har rockerforbindelser,« siger Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen Finn Rudaizky, der vil stille skriftlige spørgsmål til overborgmester Frank Jensen (S) om sagen.

Overborgmesteren har tre gange afvist at kommentere sagen. v

Hells Angels' topsikrede rockerborg på Siljangade på Amager. Vinduer er muret til, og der er opført jernport og pullerter.
Hells Angels' topsikrede rockerborg på Siljangade på Amager. Vinduer er muret til, og der er opført jernport og pullerter. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Reaktionen fra Dansk Folkeparti kommer, efter at B.T. torsdag kan afdække, at Jan Elving og Øens Murerfirma byggede en rockerborg til Hells Angels ved at totalrenovere en gammel værkstedsbygning for 1,4 millioner kroner i 2010-2011.

Murerfirmaet stod blandt andet for at mure facadens vinduer til, og i dag er ejendommen beskyttet af jernport og pullerter.

Ejendommen erhvervede Jan Elving i 2008 for 5,1 millioner kroner, og tre år senere solgte han den videre til en Hells Angels-forening for 3,5 millioner kroner. Altså solgte han ejendommen med et direkte tab på 1,6 millioner kroner.

Elving forklarer i et skriftligt svar, at det for ham handlede om at flytte Hells Angels’ klubhus fra Lindgreens Allé på Amager til Siljangade.

Derfor solgte han ejendommen på Siljangade til en forening relateret til rockerklubben, men købte til gengæld rockernes klubhus på Lindgreens Allé. Her udlejer Jan Elving en række ejendomme til firmaer.

‘Flytningen af Hells Angels Amager-hovedkvarter fra Lindgreens Allé til Siljangade var ikke billig for os, men afgørende for vores mange lejere på Lindgreens Allé,’ skriver Jan Elving.

Jan Elving, indehaver af Øens Murerfirma.
Jan Elving, indehaver af Øens Murerfirma. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Han svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt Hells Angels har betalt for omkostningerne på 1,4 millioner kroner til at bygge rockerborgen.

Ud over at udføre opgaver for 25 mio. kr. er Jan Elving også udpeget til at sidde i kommunens erhvervsråd. I 2017 overrakte Frank Jensen en pris til Elving for at yde en stor social indsats.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh undrer sig over kommunens ageren i sagen.

»Når kommunen giver Øens Murerfirma en erhvervspris og fremhæver dem som et forbillede, kan det undre, at man ikke har tjekket op på eventuelle rockerforbindelser. Med det sagt står det jo enhver virksomhed frit for lovligt at sælge deres ydelser - også til Hells Angels,« siger han.