»De skulle have taget min computer!« Simon ville ønske, at hans forældre havde revet hans problem op med roden, før det voksede sig så stort.

»Jeg bebrejder dem ikke. Det var jo også en ukendt verden for dem. De har slet ikke vidst, hvilke konsekvenser det fik for mig,« siger 24-årige Simon, der er afhængig af computerspil.

Det er kommet bag på mange forældre, hvor stor impact computerspil har. Hvor meget de influerer den måde, man er familie på, mener David Madsen.

Han er psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed (DABECO), hvor Simon er i forløb.

»Forældre er slet ikke klar over, hvor dragende de her universer er. Når man i en tidlig alder eksponeres for noget så virkningsfuldt, er der risiko for, at man stopper med at investere i det egentlige liv,« siger han.

96 procent af 13-19-årige drenge spiller computer – halvdelen hver dag. Men man er først afhængig, når man er så optaget af spillet, at det står i vejen for, at man kan leve sit liv i den virkelige verden.

»Når man stopper med at leve det liv, man gerne vil, fordi man er draget ind i de her universer,« siger David Madsen.

Når den virkelig verden bliver én ukendt, kan man ligesom Simon udvikle angst. »Man bliver simpelthen bange for den virkelig verden,« fortæller David Madsen.
Når den virkelig verden bliver én ukendt, kan man ligesom Simon udvikle angst. »Man bliver simpelthen bange for den virkelig verden,« fortæller David Madsen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Afhængigheden kan være et symptom på bagvedliggende problemer. Men det kan også i sig selv være med til at tricke en eksistentiel meningsløshed eller angst for at være ude blandt andre mennesker.

»Computerspil bliver et trygt sted at være, fordi spillene er langt mere forudsigelige,« siger han.

DABECO har kun haft drenge i behandling. Det kan der være mange grund til. Men én af dem, tror David Madsen, er vores skolesystem:

»Mange har oplevet nederlag i skolen, hvor de ikke har følt, de kunne slå til. Men i spillet, som ofte er bygget op omkring et helteeventyr, kan de kreere lige den karakter, de gerne vil være,« siger han.

Familierne spiller også en vigtig rolle.

»Ret ofte handler det om, at de ikke har fået tilbudt nærvær. At man som forælder har givet dem en iPad for eksempelvis at få ro til madlavning. Og før man får set sig om, har man en ung mand, som ikke vil ud af sit værelse og farer op over ingenting,« siger David Madsen.

I børneårene kan man sætte klare grænser. Men i teenageralderen har David Madsen ikke set forældre, som har haft succes med at tage computeren. Der skal noget andet til.

»Tilbyd jeres nærvær og den støtte, som de unge mænd har særligt behov for,« siger han.

I stedet for at problematisere deres adfærd skal man fokusere på det, spillet står i vejen for.

»Spørg i stedet din søn, hvad en offline dag med familien kan indeholde. På den måde er skærmfrie dage ikke kun forbeholdt den spilafhængige, men hele familien,« siger han.

Som forældre må man prøve at inspirere til andre aktiviteter, der ikke relaterer til computerpil, fortæller David Madsen. Simon prøver lige nu at fylde sit liv med gode ting. Eksempelvis en badetur ved Svanemøllen eller en tur i Hareskoven.
Som forældre må man prøve at inspirere til andre aktiviteter, der ikke relaterer til computerpil, fortæller David Madsen. Simon prøver lige nu at fylde sit liv med gode ting. Eksempelvis en badetur ved Svanemøllen eller en tur i Hareskoven. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Simon ville ønske, at hans forældre havde insisteret på at spille et brætspil eller gå en tur i skoven i stedet for at ’lade ham gå ned i kælderen og spille’. Men han ved også, at hans forældre virkelig har prøvet.

Og det er da heller ikke nogen nem kamp, indrømmer David Madsen.

»Som forælder er du oppe imod nogle af verdens bedste neuropsykologer og spildesignere, der designer spillene, så vi bruger mest mulig tid på dem. Det er benhårdt,« siger han.