Aslak Christiansen er blevet så vant til de åndssvage bemærkninger, at han har lært at leve med dem.
Bemærkninger som 'bøsse' og 'klam', der er blevet kastet mod ham gennem årene i årene i folkeskolen.
Men rart bliver det aldrig.
»Det har aldrig været rart at blive kaldt skældsord, bare fordi man eksisterer. Det går mig dog ikke på længere, for jeg er desværre vokset op med det,« fortæller Aslak Christiansen.
15-årige Aslak er transkønnet homoseksuel, og han er ikke den eneste LGBTQ+-person, der har oplevet lidt af hvert i sin skoletid.
Bestemt ikke.
Det viser en ny undersøgelse fra LGBT+ Ungdom, der undersøger LGBTQ+-elevers trivsel og vilkår i grundskolen.
Undersøgelsen viser blandt andet, at 37 procent af de adspurgte LGBTQ+-elever oplever at føle sig ensomme i skolen. Det samme tal for den 'generelle elevgruppe' er seks procent.
Og præcis som Aslak har mere end ni ud af ti af de adspurgte oplevet homofobiske og transfobiske skældsord i skolen som eksempelvis 'bøsse', 'lebbe', 'homo', 'tranny' eller 'gay'.
Aslak, der i dag går i 9. klasse, har altid vist, at han var transkønnet, og det samme har hans familie.
Han skiftede navn på Facebook sidste år, men allerede tidligere begyndte rygterne at florere i skolen, og det var ikke på en positiv måde.
»Da jeg gik i 7. klasse, begyndte de at gøre grin med mit navn og sprede rygter. Rygterne var måske sande, men de talte ikke med mig om det,« fortæller Aslak.
I rapporten fremgår det også, at 55 procent af de adspurgte mindst én gang om dagen eller et par gange om ugen føler sig triste og kede af det i skolen.
Det kan Maya Jørgensen skrive under på.
Hun er panseksual, der kort fortalt indebærer, at man bliver forelsket eller føler sig tiltrukket af personen frem for kønnet.
Selv er hun sluppet for ubehagelige ord, mobning og rygtedannelse, men alligevel har hun som LGBTQ+-person følt sig trist og utilpas på skolen.
»Jeg har personligt følt mig heldig, men så har jeg til gengæld hørt ordet bøsse blive brugt rigtig meget. Det har gjort skolen til et utilpas sted for mig, og det har fået mig til at være mindre åben med min orientering,« fortæller Maya.
Hun er ikke overrasket over, at trivselstallene for LGBTQ+-elever er værre end den generelle elevgruppe i skolen, og hun kan da også sagtens på stående fod pointere et sted, hvor der er plads til forbedring.
»Seksualundervisningen bør helt sikkert blive bedre og være mere rettet mod alle orienteringer. Man føler sig lidt ensom, når den er så gammeldags, så det er meget vigtigt,« siger hun.
Faktisk fremgår det af undersøgelsen, at kun syv procent af de adspurgte har oplevet en god seksualundervisning.
Hos LGBT+ Ungdom ser man også på undersøgelsens overordnede resultater med stor alvor.
»Det er nogle stærkt alarmerende tal, som vi ikke kan acceptere som samfund. Det handler om børn og unges liv. Jeg har været i kontakt med mange hundrede skoleelever, som fortæller mig, at de føler sig overset eller utrygge i det danske skoleskolesystem. Det kalder på handling,« fortæller Nicolaj Laue Juhl, der er politisk talsperson i organisationen.
Derfor har LGBT+ Ungdom også formuleret en række initiativer, som de håber vil blive taget op på Christiansborg.
Det drejer sig blandt andet om en årlig trivselsmåling, en landsdækkende skolekampagne og et lovkrav om LGBTQ+-undervisning i grundskolen.
