Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Justitsminister Nick Hækkerup og Rigspolitiet har siden november 2020 afvist at oplyse, hvem der stod bag politiets ulovlige trussel mod minkavlere:

Hvis avlere nægtede at give adgang til gårdene, ville myndighederne alligevel komme og aflive deres mink.

Men nu kommer oplysningen alligevel frem.

B.T. har via aktindsigt torsdag fået udleveret dokumenter om politiets såkaldte 'actioncard', hvor instruksen med truslen fremgår.

Justitsministeriet er efter knap et års tovtrækkeri blevet tvunget til at udlevere dokumenterne, fordi Folketingets Ombudsmand er gået ind i sagen og har truffet en beslutning til fordel for pressen.

I dokumenterne fremgår det, at det er Nationalt Beredskabscenter (NBC) under Rigspolitiet, der står som 'dokumentejer'. Det vil sige den afdeling i politiet, der ejer og dermed har ansvaret for actioncardet.

På actioncardet skal politiet desuden udfylde, hvilken lov der gør det muligt at udføre den handling, som actioncardet beskriver.

Dette felt står fuldstændig tomt – og som bekendt var der slet intet lovgrundlag for at beordre mink uden for smittezonerne aflivet. Se dokumenterne nederst i artiklen.

Hele skandalen begyndte, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november med udtalte ordene »alle mink skal aflives« på grund af coronasmitte.

To dage senere mødtes Fødevarestyrelsen derfor med Rigspolitiet på Antvorskov Kaserne.

Her blev det aftalt, at politiet oprettede et callcenter, hvor ansatte skulle ringe til de minkavlere, som lå uden for de zoner, hvor der var coronasmitte blandt mink.

Til brug for opkaldene udarbejdede politiet et såkaldt 'actioncard', hvor medarbejdere fik besked på, hvad de skulle sige til minkavlerne over telefonen.

Minkavlerne blev spurgt, om politiet måtte komme ind og tælle de døde mink, så minkejerne kunne få deres bonus for hurtig aflivning. Hvis en minkavler svarede nej, skulle politiet sige:

'Ved 'NEJ' fra ejer: Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?'

Politiet kom med trussel om masseaflivning af mink, selv om der slet ikke var lovgrundlag til at beordre mink uden for smittezonerne aflivet.
Politiet kom med trussel om masseaflivning af mink, selv om der slet ikke var lovgrundlag til at beordre mink uden for smittezonerne aflivet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men der var som bekendt ikke lovgrundlag til den ordre, som Mette Frederiksen gav. Helt konkret var det ulovligt at kræve de raske mink uden for smittezonerne aflivet.

Og det var Rigspolitiet ovenikøbet informeret om på det tidspunkt, hvor det såkaldte actioncard blev udarbejdet.

Som B.T. tidligere har afdækket, understregede Fødevarestyrelsen på det omtalte møde på Antvorskov Kaserne, at det var frivilligt for minkavlerne, om de ville lukke myndigheder ind.

Rigspolitiet har også selv erkendt, at de var informeret om det manglende lovgrundlag:

'Rigspolitiet har oplyst, at i lyset af de oplysninger, der forelå om det manglende lovgrundlag, burde Rigspolitiets actioncard ikke have indeholdt det nævnte afsnit til brug for samtale med eventuelle minkavlere, der ikke ønskede at indgå en aftale om optælling af mink,' står der i et notat fra Justitsministeriet.

Mette Frederiksen skal afhøres af minkkommissionen 9. december. På billedet forsvarede hun sig i Folketingssalen 25. november 2020, hvor hun blev kritiseret for sin rolle i minkskandalen.
Mette Frederiksen skal afhøres af minkkommissionen 9. december. På billedet forsvarede hun sig i Folketingssalen 25. november 2020, hvor hun blev kritiseret for sin rolle i minkskandalen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

B.T. har tidligere talt med flere minkavlere uden for smittezonerne, som følte, at politiet pressede dem til at fortsætte aflivning af deres mink, selv om der ikke var lovhjemmel til at kræve det.

»Søndag ringede politiet for at høre, om vi var i gang med aflivningen, og mandag ringede de fra Forsvaret for at høre, om vi havde optalt vores mink,« sagde minkavler Lars Sørensen.

»Jeg har da overvejet, om vi skulle stoppe aflivningen. Men det er også voldsomt at trodse myndighederne.«

Først 10. november rettede politiet sit 'actioncard', så truslen ikke længere var med.

B.T. har spurgt politiets Nationalt Beredskabscenter (NBC), hvorfor det udformede et actioncard med en ulovlig trussel, selv om det allerede på tidspunktet for opkaldene stod klart, at der ikke var lovgrundlag til kræve mink uden for smittezonerne aflivet.

Rigspolitiets presseafdeling svarer, at politiet ikke kan besvare spørgsmål, fordi to advokatundersøgelser og en granskningskommission er i gang med at undersøge minkskandalen.

Kommissionen har dog selv godkendt, at politiets actioncard bliver udleveret til pressen. Derfor har B.T. igen spurgt om et interview, men det afviser både Rigspolitiet og NBC.

Den totale tavshed hos politiet gør ondt på dem, det gik ud over, siger tidligere minkavler Lars Sørensen:

»Det er krænkende over for os, at der ikke er nogen, der vil tage ansvar for den ulovlige ordre.«