Fortrolige dokumenter fra regeringens inderste kredse modsiger statsminister Mette Frederiksens centrale forsvar i minksagen.

I en ophedet debat i Folketingssalen 25. november slog statsministeren fast: »Regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det er to forskellige beslutninger.«

Det helt centrale er, at statsministeren afviser at have truffet beslutning om at lukke minkerhvervet.

For hvis det er tilfældet, kommer statsministeren i karambolage med grundloven, og desuden var hun advaret om, at det var ulovligt at lukke erhvervet.

B.T. kan nu fremlægge fortrolige dokumenter, der viser, hvordan regeringen på de indre linjer beskrev beslutningen.

I de interne dokumenter omtaler regeringen beslutningen som 'nedlukningen af erhvervet', og at aflivningen af alle mink betød, at 'branchen de facto vil blive lukket'.

Det første dokument er et internt mødereferat, som er skrevet lige efter regeringens møde i Koordinationsudvalget om aftenen tirsdag 3. november.

Det var på dette hasteindkaldte krisemøde, at statsministeren som formand for udvalget skulle tage en beslutning for at håndtere coronasmitte blandt mink og en ny mutation kaldet cluster 5.

Mette Frederiksen er formand for udvalget, hvor mink-beslutningen blev taget.
Mette Frederiksen er formand for udvalget, hvor mink-beslutningen blev taget. Foto: Jens Dresling
Vis mere

Efter mødet holdt regeringens daværende fødevareminister Mogens Jensen og hans topembedsmænd et nyt møde for at samle op.

Referatet er kun til 'internt brug i departementet'.

Men B.T. er kommet i besiddelse af dokumentet og har valgt at offentliggøre det på grund af offentlighedens interesse i sagen.

Ved mødet gav ministeren sammen med sin departementschef og sin spindoktor en orientering til sine øverste embedsmænd, fremgår det af referatet:

'Ministeren orienterer om, på baggrund af sundhedsmyndighedernes indstilling, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt. Dette gælder også avlsdyr.'

'Dette betyder dermed også, at branchen de facto vil blive lukket.'

Senere i referatet, som er skrevet af Mogens Jensens ministersekretær, kaldes regeringens beslutning for 'nedlukningen af erhvervet':

'Der skal ligeledes afsættes midler til at understøtte de områder, som rammes hårdt af nedlukningen af erhvervet.'

Mogens Jensens udtalelse blev i sidste ende bestemt af Mette Frederiksens stabschef.
Mogens Jensens udtalelse blev i sidste ende bestemt af Mette Frederiksens stabschef. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Kristian Cedervall Lauta, professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, har læst referatet.

»Det viser, at de forklaringer, som offentligheden efterfølgende har fået fra regeringen, ikke stemmer overens med det, som fødevareministeren, hans departementschef og hans rådgiver orienterer om på et centralt møde,« siger Kristian Cedervall Lauta og uddyber:

»Fødevareministeren går fra mødet i Koordinationsudvalget med den konklusion, at beslutningen de facto er en nedlukning af erhvervet.«

»Hvilket jo også er en indlysende konklusion, når man afliver alle mink,« tilføjer han.

Men hvorfor holder statsministeren så fast i, at hun ikke traf beslutning om at lukke erhvervet – men kun om at aflive alle mink?

Der er der to grunde til, siger Kristian Cedervall Lauta:

»For det første er det afgørende for, om regeringen var bekendt med mangel på lovhjemmel til den beslutning, de traf.«

I materialet til brug for regeringens møde i Koordinationsudvalget 3. november står der nemlig eksplicit, at der ikke er lovhjemmel til at lukke minkerhvervet.

»Regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet,« sagde statsministeren 25. november 2020.
»Regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet,« sagde statsministeren 25. november 2020. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Så når regeringens beslutning faktisk indebar en nedlukning af minkerhvervet, så var regeringen advaret om, at lovgrundlaget manglede,« forklarer Kristian Cedervall Lauta.

For det andet stiller det meget højere krav til lovhjemmel, hvis man nedlukker et erhverv.

Så er man oppe imod grundloven, der siger, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at alle har ret til at drive virksomhed. Altså helt fundamentale rettigheder.

Her gælder desuden et såkaldt skærpet hjemmelskrav – med andre ord stilles der højere krav til, at statsministeren kan pege præcist på en lov, hvor der er en helt klar hjemmel til at udføre beslutningen, forklarer Kristian Cedervall Lauta.

»Alle mink skal aflives,« sagde Mette Frederiksen over videolink på det historiske pressemøde.
»Alle mink skal aflives,« sagde Mette Frederiksen over videolink på det historiske pressemøde. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

En hjemmel, der som bekendt manglede, da statsministeren på et pressemøde 4. november sagde, at alle mink skal aflives.

Det interne referat er dog ikke det eneste dokument, der viser, at regeringen vidste, at den lukkede erhvervet.

Fødevareministeren udarbejder 4. november – på samme dag som pressemødet om mink – et internt notat om, hvordan ministeren skal håndtere sagen i pressen og på pressemødet.

I det interne notats beskrivelse af sagen står der, at 'beslutningen vil betyde, at branchen de facto lukkes ned'.

Mette Frederiksen beordrede 4. november alle mink i Danmark aflivet. Det var der dog ikke lovhjemmel til.
Mette Frederiksen beordrede 4. november alle mink i Danmark aflivet. Det var der dog ikke lovhjemmel til. Foto: Morten Stricker
Vis mere

Men i Mogens Jensens drejebog til pressemødet tilføjes sætningen 'i en årrække', og det udtaler ministeren også over for befolkningen.

Dermed siger regeringen udadtil, at branchen kun lukkes i en årrække, mens det i de interne dokumenter står klart, at den lukkes ned.

Den sondring er igen central i forhold til, om regeringen er inde på grundlovens område, forklarer Kristian Cedervall Lauta.

»Det var vigtigt for dem at sige, at det var nedlukning i en årrække og ikke permanent nedlukning, for ved en permanent nedlukning bliver det en ekspropriativ handling efter grundloven. Problemet for regeringen er nu, at de interne dokumenter afslører noget andet end det, regeringen har oplyst,« siger han.

Det er i sig selv ikke et problem, at regeringen på et internt møde træffer en beslutning om minkerhvervet.

Problemet er, at statsministeren dagen efter omsætter beslutningen til handling på et pressemøde – inden den har skaffet lovhjemmel til beslutningen.

Straks gik Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet i gang med at planlægge operation.

Styrelsen sendte et brev til minkavlerne, hvor statsministerens ordre fra pressemødet blev gentaget: Alle mink skal aflives.

Politiets rolle i Operaiton Mink er også kontroversiel: De kom med trussel om masseaflivning af mink, selv om der slet ikke var lovgrundlag til at beordre mink uden for smittezonerne aflivet.
Politiets rolle i Operaiton Mink er også kontroversiel: De kom med trussel om masseaflivning af mink, selv om der slet ikke var lovgrundlag til at beordre mink uden for smittezonerne aflivet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Politiet ringede til minkavlere – uden for smittezonerne – og forklarede, at hvis de ikke gav myndighederne adgang, ville de alligevel komme og »tømme besætningen«.

Men her rejser der sig en ny diskussion, nemlig om statsministerens udtalelser på pressemødet 4. november kan opfattes som en ordre – rent juridisk. På pressemødet sagde statsministeren, at alle mink skal aflives.

Ifølge Justitsministeriet er det forkert at kalde det en ordre: 'Udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne.'

Men den forklaring køber juraprofessor Kristian Cedervall Lauta ikke.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det er blevet opfattet som en ordre efter det pressemøde. For alle almindelige danskere stod det helt klart på det pressemøde, at statsministeren havde besluttet sig for, at alle mink skulle aflives, og at dette skulle igangsættes øjeblikkeligt.«

»Det er ikke almindeligt forventeligt, at man derefter skal kunne sætte sig ind i de juridiske spidsfindigheder,«« siger Kristian Cedervall Lauta og tilføjer:

»Statsministeren har desuden en forpligtelse til at sikre, at hun kommunikerer korrekt til offentligheden.«

Sten Bønsing, professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, er derimod enig med Justitsministeriet i, at udtalelser på pressemødet ikke kan opfattes som en juridisk bindende ordre over for minkavlerne.

Derfor mener han heller ikke, at de interne dokumenter har nogen juridisk betydning i forhold til, hvad ministrene sagde på pressemødet.

»De interne dokumenter viser nærmere, at vi har en regering, som ikke bryder sig om at sige tingene, som de er, og som måske putter med sandheden,« siger Sten Bønsing.

Statsminister Mette Frederiksen og Fødevareministeriet har ingen kommentarer til B.T.s spørgsmål.

I sidste ende er det kun en rigsretssag, der kan afgøre, om statsministeren og regeringen handlede ulovligt – og om de gjorde det bevidst.

En rigsretssag kræver et flertal i Folketinget. Her er et bredt flertal indtil videre blevet enige om, at minksagen skal undersøges af en uvildig granskningskommission ledet af en dommer.

I denne uge forhandler de videre om præcist hvad, undersøgelsen skal koncentrere sig om.

Ifølge formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen, gav regeringen ikke offentligheden det fulde billede.

»Statsministeren burde have sagt, at beslutningen betyder en de facto nedlukning af erhvervet,« siger han.

Minksagen er allerede blevet undersøgt i en redegørelse lavet af Fødevareministeriet.

Men her blev de fortrolige dokumenter, som B.T. nu kan fremlægge, slet ikke omtalt.