71-årige Hanne kræver svar: Hvorfor må jeg ikke blive tjekket for kræft?

»Det er lidt aldersdiskriminerende.«

Sådan lyder det fra 71-årige Hanne Larsen fra Køge.

Hun er træt af, at hun nu er blevet for gammel til at blive screenet for brystkræft.

I Danmark er det nemlig sådan, at man ikke længere er en del af screeningprogrammet, så snart man fylder 70 år, selvom man skulle føle sig ‘ung’.

»Jeg er jo ikke gammel på den måde, som da mine bedsteforældre levede. Man er jo lidt mere ung og kan og skal blive længere på arbejdsmarkedet. Oveni er der jo større risiko for at blive ramt af kræft, desto ældre man er,« siger hun.

Hanne Larsen er ikke den eneste kvinde, som undrer sig.

Kræftens Bekæmpelse fortæller til B.T., at de ugentligt får flere opkald fra kvinder over 70 år, som vil vide, hvorfor de ikke må deltage i screeningsprogrammet.

Et program, der blev indført i 2007, og som siden da har været medvirkende til, at andelen af overlevende brystkræftpatienter er steget.

Ifølge Janne Bigaard, overlæge og brystkirurg i Kræftens Bekæmpelse, er der flere grunde til, at de ældre kvinder ‘ikke må være med’:

»Selvom risikoen for at få kræft i den alder er større, så er knuderne mindre aggressive pga. kvindernes mindre hormonproduktion, og derfor udvikler knuderne sig langsommere, eller forstadier kan forsvinde igen. Derfor ville man risikere at give behandling for noget, der ikke ville udvikle sig til egentlig sygdom, samt skabe unødig bekymring for nogle,« siger hun.

Hanne Larsen har trofast deltaget i screeningsprogrammet, som gælder alle kvinder i alderen 50-69 år.

»Det har givet mig en tryghed at få det tjek. Så det ville være en enorm sikkerhed for mig, hvis det kunne fortsætte bare fem år mere. Hvis det er hurtigt voksende cancer, så er man jo død inden for kort tid,« siger hun.

Overlægen kan dog forsikre hende om, at hun og andre kvinder, som har fulgt screeningsprogrammet, har en mindre risiko for at udvikle kræft, fordi eventuelle alvorlige forstadier så ville have vist sig og være blevet fjernet.

Janne Bisgaard erkender dog, at det økonomiske aspekt også er en del af forklaringen på, hvorfor kvinder som Hanne Larsen ikke kan blive screenet.

»Så på den måde kan jeg godt se, at man kan føle sig diskrimineret. Men det er en problematik, man diskuterer, om man skal udvide aldersgrænsen på. Der mangler dog stadig forskning på området, før det kan ske,« siger hun og fortsætter:

Hanne Larsen synes ikke, det kan være rigtigt, at hun selv skal betale for en mammografiundersøgelse. Hun synes desuden, der bør være et tilbud til de ældre.

»Jeg føler, at jeg er for gammel til, at staten vil bruge penge på mig. Det er jo ikke alle folkepensionister, der har råd til at betale,« siger Hanne Larsen.

I den forgangne uge kom det frem, at cirka 10 pct. af de ‘unge kvinder’ i Region Hovedstaden udebliver fra deres mammografiundersøgelse og ikke melder afbud.

»Jeg vil da gerne have deres plads,« siger Hanne Larsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse afventer man den pågående forskning.

»Vi følger den forskning, der bliver lavet, og vi vil presse på, hvis vi ser en god grund til at ændre aldersgrænsen,« siger Janne Bigaard.

Indtil da mener hun ikke, der er nogen grund til, at de ældre kvinder selv betaler for en mammografiundersøgelse.

»Det er ikke sikkert, at undersøgelsen er givet godt ud. Der er større risiko for uspecifikke forandringer, som skal undersøges og behandles, fordi det er svært at sige, om de vil udvikle sig,« siger overlægen.

Hun spår, at man i fremtiden vil screene folk ud fra livsstil, familiehistorie og tætheden af brystvævet. Det vil betyde, at nogle kvinder vil få mere screening end andre.

»Så hvis man har høj risiko, så skal man måske fortsat screenes, selvom man runder de 70 år,« siger Janne Bigaard.

Fra politisk hold bliver Hanne Larsens bekymring taget alvorligt:

»Jeg kan godt forstå, at friske ældre kan føle sig diskrimineret, når sundhedssystemet giver op på dem pga. alder. Derfor er det en relevant at drøfte de aldersgrænser, vi sætter, set i lyset af, at levealderen er stigende. Måske kunne vi bede Etisk Råd til at hjælpe med denne vurdering,« siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF),

Hun har derfor bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at se nærmere på problematikken.