»Det er bare snak. Jeg får ikke en pind ud af det svar.«
72-årige Hanne Larsen fra Køge sidder med et brev fra Sundhedsministeriet foran sig.
Heri har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svaret på, om han mener, at alderskriteriet på 70 år for brystkræftscreening fortsat er rigtigt, set i lyset af, at vi danskere lever længere tid.
Det er sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF), der på baggrund af en artikel i B.T. i november sidste år har stillet spørgsmålet til ministeren.
»Det er et paradoks, at pensionsalderen stiger, fordi vi bliver friskere og lever længere, mens sundhedsvæsenets screeningstilbud ikke følger med. Det mener jeg, at vi skal have fokus på i alle de overvejelser, vi gør os om sundhedssektoren,« siger hun.
I artiklen gav Hanne Larsen dengang udtryk for, at hun ikke mener, det er rimeligt, at det kun er kvinder op til 70 år, som kan blive screenet for brystkræft. Det ville gøre hende tryg, hvis hun fortsat kunne få lov, forklarer hun.
Men i brevet fra Sundhedsministeriet, der har rådført sig med Sundhedsstyrelsen, fremgår det, at styrelsen ikke kan anbefale at udvide aldersgrænsen.
Den uafhængige ekspertorganisation US Preventive Services Task Force (USPSTF) anbefaler ellers på baggrund af ny forskning, at myndighederne 'bør overveje, at kvinder i aldersgruppe 70-74 år rutinemæssigt screenes for brystkræft hvert andet år'.
Også European Commission Initiative on Breast Cancer (ECIBC) anbefaler en screening af kvinder op til 74 år, men med screening hvert tredje år.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det kræve en 'grundig gennemgang og vurdering, før der kan laves ændringer i det eksisterende screeningsprogram'. Hvornår og om en sådan gennemgang skal foregå, er endnu uklart, uddyber Sundhedsstyrelsen over for B.T.:
»Det er endnu ikke afklaret, om der skal igangsættes en gennemgang af fordele og ulemper ved at udvide aldersgrænsen,« skriver akademisk medarbejder Kristoffer Lande Andersen i en e-mail.
Det er derfor, at Hanne Larsen nu føler, at hun sidder med et svar foran sig, som hun ikke kan bruge:
»Det er jo menneskers helbred, der er på spil. Jeg er lige blevet 72, så jeg når jo ikke at få glæde af en eventuel ændring, hvis den da overhovedet kommer. Det handler ikke længere om mig, men alle skal have lov til at fortsætte screeningen, hvis de har lyst. Især dem, der ikke er opmærksomme på symptomer fra deres krop,« siger Hanne Larsen.
Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen hæfter sig ved de udenlandske undersøgelser, som indikerer, at det er relevant at drøfte aldersgrænsen for brystkræftscreening af kvinder.
»Jeg har noteret mig, at sundhedsministeren ikke af sig selv tager initiativ til en drøftelse af, hvad det eventuelt betyder for det danske kræftscreeningsprogram. Tværtimod. Jeg mener imidlertid, at svaret netop giver grund til at tage en drøftelse af aldersgrænse,« siger hun.
Torsdag havde politikeren derfor etisk ordførermøde med ministeren. Her foreslog hun at opfordre Etisk Råd til at arbejde med alderskriterier i sundhedssektoren.
»Det giver mening at få en åben drøftelse of alderskriterier – ikke mindst med henblik på at få afdækket, om der er gode faglige begrundelser. Men også for at få fokus på, om der foregår egentlig diskrimination. Den udfordring håber jeg, at Etisk Råd vil tage på sig,« siger politikeren.
Janne Bigaard, overlæge og brystkirurg i Kræftens Bekæmpelse, mener, det er vigtigt med solid viden, hvis man skal lave ændringer,
»Ellers kan vi risikere at give behandling for noget, der ikke ville udvikle sig til egentlig sygdom. Det ville skabe unødig bekymring for nogle,« siger hun.
Hun anerkender, at risikoen for at få kræft er større, jo ældre man er. Men til gengæld er knuderne mindre aggressive på grund af kvindernes mindre hormonproduktion. Derfor udvikler knuderne sig langsommere eller kan forsvinde igen.
