'Opsigtsvækkende', 'markant' og 'overraskende'. Sådan lyder reaktionen fra kongehuseksperter, efter at 52-årige Delphine Boël torsdag fik rettens ord for, at hun fremover kan kalde sig belgisk prinsesse og kan arve den belgiske ekskonge, som er hendes far.

Dommen i den royale skandalesag er ekstremt spektakulær, da den er uden fortilfælde. Desuden kan den føre til en lavine af sager. Men vil det også kunne ske i Danmark?

Det var efter mange års kamp, at den belgiske kunstner med den adelige mor fik rettens ord på, at hun skal have samme rettigheder, som den belgiske ekskong Alberts tre 'ægteskabelige' børn.

Den tidligere konge havde ellers i årevis benægtet, at han skulle være hendes far, hvilket en dna-test afslørede sidste år, at han var.

»Fik hun det? Det var satans,« lyder det fra Ditlev Tamm, der er professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet, da B.T. fortæller ham om dommen. Han havde bestemt ikke regnet med, at Delphine Boël ville få medhold.

»Jeg er overrasket over det, fordi jeg vil ikke tro, at man i Danmark ville lave en ordning, hvor børn født uden for ægteskab ville få 'ægteskabelige' titler. Tidligere er de blevet grever,« siger han.

Dommen kommer også bag på historiker og kongehusekspert Michael Bregnsbo fra Syddansk Universitet.

»Det er jo ret markant og også ret nyt, at børn, der ikke er af kongeligt ægteskab, kan få status af prinser og prinsesser. Det er ret opsigtsvækkende, det her, for det kan være, at der er andre, der vil forsøge sig nu,« siger han.

Delphine Boël foran sin mor, Sybille de Selys Longchamps.  
Delphine Boël foran sin mor, Sybille de Selys Longchamps.   Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

Og historiker Sebastian Olden-Jørgensen er enig:

»Med det forbehold, at jeg ikke kender den belgiske ret, så lyder det meget overraskende, men det er vel et udtryk for en komplet ligestilling af børn i og uden for ægteskab – det gælder i civilretlige forhold – at det også gælder for kongelige titler. Det er en overraskelse. Det er et brud. Det er moderne tider,« siger han og tilføjer, at sagen er uden 'fortilfælde':

»Det er første gang, man ser et barn blive ligestillet på den måde. Det traditionelle er, at de bliver hjulpet, støttet eller får en pæn pension. Alt andet end det her,« siger han.

Delphine Boël er datter af den belgiske baronesse Sybille de Selys Longchamps, der havde en mangeårig affære med den tidligere kong Albert II, før han blev konge.

Ekskong Albert (nr. to fra venstre) ved siden af sin svigerdatter, dronning Mathilde af Belgien, og med sin kone, eksdronning Paola, på den anden side. Yderst til højre står kong Philippe.
Ekskong Albert (nr. to fra venstre) ved siden af sin svigerdatter, dronning Mathilde af Belgien, og med sin kone, eksdronning Paola, på den anden side. Yderst til højre står kong Philippe. Foto: POOL
Vis mere

I mange år var det ukendt for offentligheden, at kongen havde en uægte datter. Men rygtet kom frem i en biografi om kongens kone, dronning Paola, i 1999, og så rullede lavinen.

Efter at kongen abdicerede i 2013, besluttede Delphine Boél at gå rettens vej. Hun ville have de samme rettigheder, blive arveberettiget og få titlen af prinsesse – ligesom hendes børn også skulle kunne tituleres som prinser og prinsesser.

Det har hun nu fået. Ligesom hun også har fået lov til at få kongens efternavn, 'Saxe-Cobourg'.

Historisk set er det ikke nyt, at konger får børn uden for ægteskab. I Danmark har det været alment kendt i flere århundreder. Og det har for eksempel ikke været nogen hemmelighed, at de adelige slægter Gyldenløve og Danneskiold-Samsøe nedstammer fra Frederik III og Christian V børn uden for ægteskab.

Delphine Boël vil anerkendes og have samme rettigheder som ekskong Alberts andre børn.
Delphine Boël vil anerkendes og have samme rettigheder som ekskong Alberts andre børn. Foto: OLIVIER HOSLET
Vis mere

Og netop derfor er det ikke sikkert, at man ville se en sag af samme slags i Danmark, vurderer Ditlev Tamm.

Selv om der tidligere har været sager om børn uden for ægteskab hos danske konger, så vurderer han, at man i nyere tid herhjemme har behandlet dem på mere diskret vis.

»Så vidt jeg har forstået, så har man i det omfang, der måtte have været sager i nyere tid, behandlet sagerne diskret, og de pågældende børn har fået den arv, som de måtte have været berettiget til,« siger han.

Og skulle der alligevel i fremtiden dukke en hidtil ukendt person op, der beviseligt er efterkommer af et medlem af kongehuset, så mener Ditlev Tamm, at man ville forsøge at løse det uden en retssag.

»Jeg er sikker på, at man i Danmark har sørget for en fornuftig registrering af de tilfælde, der har måttet være, så man ikke ender i en situation som i Belgien. Det handler jo også om, at kongehuset optræder fornuftigt og proaktivt og gør sig klart, at man vil undgå sådan nogle situationer, og dermed får styr på det og sikrer, at rettighederne bliver gjort gældende, og kongehuset bevarer sin popularitet,« siger han.