Via sine 40 år i kongehuset ved Anker Andersen bedre end de fleste, hvor stort et arbejde der lægges for dagen, når et officielt statsbesøg skal gennemføres.
Derfor har den tidligere kammertjener heller ikke meget tilovers for Donald Trumps pludselige aflysning af statsbesøget, der efterlader et stort spild af kræfter hos Dronningens ansatte.
»Trump er en statsmand, og han skal ikke opføre sig på den måde.«
»Jeg synes jo, det er uhørt, for det er ikke alene vores dronning, det er også Statsministeriet og handelsforbindelser og så videre, der bliver brændt af,« siger han.
Anker Andersen var gennem 33 år prins Henriks personlige tjener og var eksempelvis med, da Bill Clinton besøgte kongeriget i 1997.
Andersen fortæller, hvor stort et maskineri der bliver sat i værk, når en amerikansk præsident lander i Danmark til et officielt besøg.
»Det er et kæmpe arbejde. Der bliver brugt meget tid forud for sådan et besøg.«
»Det er simpelthen alle, der på en eller anden måde arbejder på forberedelserne – stuepiger, rengøringsassistenter, serviceafdelingen, bodyguards,« siger han og fortæller, at det i alt omfatter flere hundrede personer.
Den bekræftede nyhed om statsbesøget fra Trump faldt 31. juli, og den korte varsel fik straks kongehuset til at kalde folk hjem fra ferie. Der var vigtigt arbejde, der skulle gøres.
Forbavselsen i kongehuset over Trumps aflysning, 13 dage før besøget skulle have fundet sted, fremgår da ikke mindst af denne årsag også med al tydelighed i den ene kommentar, kommunikationschef Lene Balleby har til omstændighederne.
»Dét var en overraskelse. Mere har vi simpelthen ikke at sige.«
87-årige Anker Andersen giver eksempler på det arbejde, kongehuset kan have påbegyndt til ingen verdens nytte.
»Taffeldækkeren skal sørge for det store gallabord. Der er tre mand, der starter længe før middagen med at sætte borde op og lægge de lange duge ud. De skal ligge længe, så de kan nå at sætte sig. Man kan så gå og rette dem ud, hvis der er en lille fold.«
»Der skal kaldes ekstra chauffører ind, så der skal ringes rundt, og det sørger vognmesteren for. Han får aftaler på plads og rangerer også bilerne efter nummer, så de kører i den rigtige rækkefølge,« siger han.
Blomsterdekoratøren og chefkokken har også forberedelser, der skal gøres. Den udvalgte flora skal forelægges majestæten, og det gælder også menuen, som prins Henrik i sin tid gerne tog sig af ifølge kammertjeneren.
»Der bliver holdt møder, jeg kan ikke sige hvor mange samlet set, så de er forberedt, og folk bliver kaldt ind for at være med til dem. Dronningen kan godt lide at være i god tid,« siger Anker Andersen.
Han genkalder sig en 'sjov ting under Clintons besøg', der anskueliggør, hvor stort et sikkerhedsarbejde der også er forbundet med et besøg fra verdens mest magtfulde person.
»Fra den suite, Clinton brugte på Fredensborg, går der en trappe ned til stueetagen. Da de bodyguards fra USA, som virkelig gennemgik alt, så den trappe blev de bekymrede for, om den var for usikker.«
»Så vi måtte bestille en løber fra Lysberg, Hansen & Therp (hedengangen, hæderkronet københavnsk møbelforretning, red.) for at sikre præsidentens gang, selv om kong Frederik havde gået ned ad den trappe i mange år.«
Andersen fortæller, at han mødte Dronningen, hvorefter snakken faldt på det netop bestilte tæppe, der blev betalt med dollar fra amerikanske lommer.
»Hun sagde: 'Åh Gud, så har jeg i hvert fald ikke betalt'.«
En anden anekdote illustrerer den samme sikkerhedsmæssige grundighed.
»Dagen før præsidenten kom, sad jeg nede på mit værelse, da der pludselig kom en hund ind og begyndte at fare rundt og snuse omkring. Der kom så en betjent og sagde, at han lige skulle gennnemgå stedet.«
»Skråt over for mit værelse lå prinsens pudsestue, hvor der var geværer og patroner, og det kunne hunden godt lugte, og den løb hen og skrabede på døren,« siger Anker Andersen.
Ifølge den 87-årige bliver der også kaldt ekstra folk ind fra Odd Fellow-logen til at hjælpe med at servere maden under selve gallamiddagen.
Iført kjole og hvidt med en sløjfe på skulderen er de frivillige letgenkendelige, da kongehusets egne ansatte er iført gallauniform.
Men det pæne tøj må altså vente en omgang med at blive luftet.
Det indkøbte tæppe fra Bill Clinton-besøget er der – så vidt kammertjeneren ved – endnu.
