Prins Harry har atter en gang åbnet op over for Oprah Winfrey.

Denne gang er det i den nye dokumentarserie 'The Me You Can't See', som de to har lavet i fællesskab.

I dokumentarserien fortæller prins Harry blandt andet, at både han selv og hertuginde Meghan døjede med så voldsomme psykiske problemer, at de bad deres royale familie om hjælp.

Dog uden nogen form for succes. Det skriver People.

Prins Harry og hertuginde Meghan.
Prins Harry og hertuginde Meghan. Foto: Hannah Mckay
Vis mere

»Jeg troede, min familie ville hjælpe, men hver gang vi advarede dem, spurgte dem eller bad dem om hjælpe, blev vi mødt med tavshed. De svigtede os totalt,« siger han i dokumentarserien og fortsætter:

»Vi brugte fire år på at få det til at fungere. Vi gjorde alt, vi overhovedet kunne, for at blive der og fuldføre vores rolle og vores job, men især Meghan kæmpede.«

Prins Harry fortæller også, at det var hans mors død i 1997, der satte gang i hans psykiske udfordringer.

Da prinsesse Diana døde, var prins Harry kun 12 år gammel, men i stedet for at bearbejde hendes død valgte han at holde sine følelser gemt indeni og lod i stedet, som om han havde det fint.

Prins William og prins Harry til begravelsen af deres mor.
Prins William og prins Harry til begravelsen af deres mor. Foto: ADAM BUTLER
Vis mere

Da prins Harry kom i 20erne, blev det dog sværere og sværere for ham at skjule sine følelser.

Noget, der især kom til udtryk, når han var i offentligheden.

»Hver gang jeg satte mig ind i en bil, og hver gang jeg så et kamera, begyndte jeg at svede. Det føltes, som om min kropstemperatur var to-tre gradere varmere end alle andres,« siger han og fortsætter:

»Jeg overbeviste mig selv om, at jeg var ildrød i ansigtet, og at alle kunne se, hvordan jeg havde det, men at ingen vidste hvorfor. Det var pinligt.«

Prins Harry og hertuginde Meghan.
Prins Harry og hertuginde Meghan. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Prins Harry kalder den periode for »den værste i hans liv« og siger endvidere, at det var i de år, at han begyndte at feste, fordi det fungerede som en slags flugt for ham.

»Jeg var villig til at drikke. Jeg var villig til at tage stoffer. Jeg var villig til at prøve og gøre ting, som fik mig til at føle mindre af det, jeg følte,« siger han og fortsætter:

»Men langsomt fandt jeg ud af, at det ikke var okay. Jeg drak ikke fra mandag til fredag, men jeg drak højst sandsynligt for en uge på én dag.«

Da prins Harry begyndte at danne par med hertuginde Meghan, begyndte de psykiske problemer at eskalere igen, fordi medieopmærksomheden omkring dem mindede ham om hans mor.

Prins Charles, prins Harry, prins William og Earl Spencer til begravelsen af prinsesse Diana.
Prins Charles, prins Harry, prins William og Earl Spencer til begravelsen af prinsesse Diana. Foto: STR New
Vis mere

Hans forsøg på at få hjælp af sin familie var dog altså uden succes, beretter han, og da hertuginde Meghan fødte lille Archie, fik prins Harry nok og sagde farvel og tak til livet i det britiske kongehus.

»Jeg ville meget hellere fokusere på min søn end at gå og frygte, at min kone ville ende som min mor, og at jeg skulle være enlig far,« siger han og fortsætter:

»Det var en af de største årsager. Vi følte os fanget og kontrolleret af frygt. Både til medierne og til systemet, hvor vi aldrig blev opfordret til at tale om den slags traumer.«

'The Me You Can't See' kan streames nu på Apple TV+.