Hans advokatregninger vokser med angivelig 17.000 kroner pr. arbejdstime, og han kan ende med at miste sin luksusskihytte i Schweiz for at få råd til at betale.

Onsdag oplevede den britiske prins Andrew et af sit livs største nederlag, da en amerikansk domstol gav grønt lys for, at han kan sagsøges i et civilt søgsmål. Det bringer prinsen – og potentielt også kongehuset – i en rigtig skidt situation.

Den tidligere amerikanske forsvarer Mitchell Epner kaldte det 'en meget, meget dårlig dag for prins Andrew':

»Der er kun dårlige muligheder foran ham (prins Andrew, red.), og han skal beslutte, hvilke af disse dårlige muligheder der er det mindst ringe valg,« sagde Epner til Sky News ifølge Daily Mail.

Engang var han nummer to i tronfølgen efter prins Charles – nu riskerer han en kongelig deroute.
Engang var han nummer to i tronfølgen efter prins Charles – nu riskerer han en kongelig deroute. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Ender prinsen med at skulle for retten, risikerer han, at private detaljer fra mail, mulige hemmelige forhold og andet kommer til at se dagens lys. Ligesom hans sundhedsjournaler også kan blive offentliggjort.

En retssag kan derved ende med at sætte slemme pletter på det britiske kongehus' ry, ligesom der er usikkerhed om, hvorvidt andre kongelige kan blive tvunget til at blive afhørt.

Vælger den 61-årige prins Andrew i stedet at indgå et forlig for at redde kongehuset for en potentielt ydmygende retssag, vil han formentlig skade sit eget ry for evigt. For et forlig vil altid mistænkeliggøre prinsen.

Ifølge den britiske kommentator Richard Kay, der har skrevet flere bøger om kongehuset, hersker der dog ingen tvivl om, at prins Andrew bør se ud over egen næsetip og gøre, hvad der er bedst for monarkiet.

Det britiske kongehus kan lide stor skade, hvis prins Andrew ender med at skulle i retten.
Det britiske kongehus kan lide stor skade, hvis prins Andrew ender med at skulle i retten. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

»Det virker til, at kun et forlig med hans anklager, Virginia Roberts (der nu lyder efternavnet Giuffre, red.), kan forhindre muligheden for, at dronningens yndlingssøn (prins Andrew, red.) vil blive udsat for et retligt slagsmål, hvor hans mest private hemmeligheder risikerer at blive smagløst offentliggjort til glæde for obskøne personer,« skriver Kay i Daily Mail.

Selvom et forlig nok vil være den bedste løsning for prins Andrew og ikke mindst kongehuset, virker det dog ikke til, at det er den vej, som Virginia Giuffre vil gå.

Den 38-årige kvinde, der nu bor i Australien, anklager prinsen for at have haft sex med hende – mod hendes vilje – tre gange, da hun var blot 17 år gammel og blev holdt som sexslave af den afdøde erhvervsmand og sexforbryder Jeffrey Epstein.

Prins Andrew og hans advokater prøvede at stoppe sagen ved at bruge et forlig fra 2009, som Giuffre indgik med Epstein, hvor hun modtog 500.000 dollar (knap 4,5 millioner kroner, red.) for at fraskrive sig retten til at sagsøge andre i sagen. Men efter en uges betænkningstid i sagen endte den amerikanske dommer med at konkludere, at forliget ikke spændte ben for, at Giuffre kunne sagsøge prins Andrew.

Hendes advokat udtalte onsdag, at Giuffre endnu ikke har taget stilling til et muligt forlig med prins Andrew, men at hun ikke kun går efter pengene – men også ønsker retfærdighed

Virginia Giuffre vil ikke nøjes med et forlig, men vil også have retfærdighed, siger hendes advokat.
Virginia Giuffre vil ikke nøjes med et forlig, men vil også have retfærdighed, siger hendes advokat. Foto: STEVE PARSONS, BEN GABBE
Vis mere

»Jeg tror, at det, der bliver vigtigt, er, at den beslutning, der træffes, yder hende og de påstande, hun har fremsat, retfærdighed,« udtalte hendes advokat, David Boise, onsdag i BBC-programmet 'Newsnight' ifølge Independent.

»Et rent økonomisk forlig er ikke noget, jeg tror, hun er interesseret i,« tilføjede han.

Indtil et eventuelt forlig foreligger, behandler Giuffres advokater sagen, som om den skal for retten. Det betyder, at man er ved at indsamle beviser til en indledende høring.

En dommer har afgjort, at alt bevismateriale i sagen skal være indgivet senest 14. juli.

Prins Andrew er blevet kaldt dronning Elizabeths yndlingssøn. Her ses han, da han var lille.
Prins Andrew er blevet kaldt dronning Elizabeths yndlingssøn. Her ses han, da han var lille. Foto: Unknown
Vis mere