Borgerlige ægteskaber, mere åbenhed og et kongehus mere i øjenhøjde med befolkningen.

Der er sket store ændringer med kongehuset i de år, hvor dronning Margrethe har været monark. Og ændringerne vil blive endnu større, når Kronprinsen en dag tager over, vurderer kongehuseksperter.

Når dronning Margrethe den 16. april kan fejre sin 80-års fødselsdag, kan hun se tilbage på indtil videre 48 succesfulde år som Danmarks regent - noget, der ikke var selvskrevet, da hun overtog tronen efter sin far i 1972.

Det fortæller historiker Jon Bloch Skipper.

Det har ikke altid være lige let at være dronning og småbørnsmor. Her ses dronning Margrethes på sin 33 års fødselsdag i 1973.
Det har ikke altid være lige let at være dronning og småbørnsmor. Her ses dronning Margrethes på sin 33 års fødselsdag i 1973. Allan Moe

»Hendes udgangspunkt var, at hun overtog ‘familiefirmaet’, som de kalder det, i begyndelsen af 1970’erne. På det tidspunkt var der en vis modstand mod kongehuset - og hun var en meget ung kvinde i en meget maskulin institution,« siger han og tilføjer:

»I øvrigt med to små børn og en udenlandsk mand.«

Han mener, at monarkiets popularitet især skyldes en stor indsats fra Dronningen, der har formået at give rolle som monark et nyt indtryk.

»Hun har jo ikke kunnet køre videre på en fribillet, det har hun ikke kunnet tillade sig. Hun har haft nogle udfordringer, men også nogle muligheder på grund af sit køn, der kunne reddefinere rollen. Hun har givet rollen et mere personligt og feminint udtryk omkring kunst, kultur og litteratur,« siger han.

Kronprins Frederik vil ligesom sin mor nok blive en meget populær regent. Men der vil nok være stor forskel på, hvordan de udfører rollen, vurderer kongehusekspert.
Kronprins Frederik vil ligesom sin mor nok blive en meget populær regent. Men der vil nok være stor forskel på, hvordan de udfører rollen, vurderer kongehusekspert. Henning Bagger

Ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen har man blandt andet set mere åbenhed i kongehuset, mens Margrethe har været dronning.

»Det er blevet mere uformelt og mindre ophøjet, end det har været tidligere. Man er blevet mere almindelig og mindre speciel i forhold til resten af samfundet,« siger han.

Det ses blandt andet ved de kongelige børns skolegang.

Hvor dronning Margrethe de første år blev undervist hjemme på Amalienborg, gik kronprins Frederik og prins Joachim i en ‘almindelig’ privatskole.

Kronprins Frederik og prins Joachim gik på Krebs Skole. Der har prins Joachims børn også gået, mens kronprinsens børn går i en folkeskole i Hellerup.
Kronprins Frederik og prins Joachim gik på Krebs Skole. Der har prins Joachims børn også gået, mens kronprinsens børn går i en folkeskole i Hellerup. SVEND ÅGE MORTENSEN

Og Kronprinsen har taget skridtet yderligere og sendt sine børn i en folkeskole.

Også ved valg af ægtefælle er der sket et normskred.

Før i tiden blev kongelige gift med andre kongelige eller adelige, hvilket var tilfældet for både dronning Margrethe og hendes søstre.

»Man er gået over til, at det i orden, at man gifter sig borgerligt - dog helst stadig med en borgerlig fra udlandet. Men det kan jo være, at det ændrer sig i næste generation, så det ikke behøver at være en fra udlandet,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

En af de ting, der har ændret sig ved monarkiet, er, at det nu er blevet mere almindeligt at gifte sig borgerligt - som kronprinsen valgte at gøre, da han i 2004 ægtede Mary Donaldson.
En af de ting, der har ændret sig ved monarkiet, er, at det nu er blevet mere almindeligt at gifte sig borgerligt - som kronprinsen valgte at gøre, da han i 2004 ægtede Mary Donaldson. NIELS AHLMANN OLESEN

Både Jon Bloch Skipper og Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at fremtiden ser lys ud for det danske monarki.

Men det kommer nok til at se lidt anderledes ud, når kronprins Frederik en dag bliver konge.

»Der er jo en kæmpe forskel på kronprins Frederik og dronning Margrethe. Hun er lidt mere formel - han er lidt mere folkelig. Hun er den mere intellektuelle dronning, der interesserer sig for kunst og litteratur. Han er meget mere interesseret i fysisk udfoldelse og sport,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener dog, at det ikke vil gøre noget med en ny type på tronen, da monarkiet så vil blive ved med at appellere til alle.

Det var ikke en selvfølge, at det ville gå monarkiet godt, da Dronning Margrethe overtog tronen i 1972 - i en tid, hvor der var en del modstand mod kongehuset.
Det var ikke en selvfølge, at det ville gå monarkiet godt, da Dronning Margrethe overtog tronen i 1972 - i en tid, hvor der var en del modstand mod kongehuset. Aage Sørensen