Skal. Skal ikke. Kan. Kan ikke. Ligesom for mange andre stod det for dronning Margrethe nærmest til det sidste uvist hen, om hun – som traditionen byder – ville kunne deltage i en julegudstjeneste.
Men for Dronningen var det formentlig et særligt dilemma, vurderer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
Dronningen er meget traditionsbunden og går meget op i den kristne tro. Og derfor er hun hvert år at finde til julegudstjeneste – som regel i Aarhus Domkirke, hvis kongefamilien er samlet på Marselisborg i Aarhus i julen.
Men ikke nok med, at den trælse corona-situation i år fik ændret ved monarkens juleplaner, der blev rykket fra Schackenborg til Marselisborg, så måtte kongehuset også pludselig overveje, hvad man skulle gøre ved julegudstjenesterne.
For mens corona hærgede landet, udspillede der sig en kamp om, hvorvidt det var forsvarligt at holde julegudstjenesterne. Regeringen og biskopperne mente, at kirken var 'et særligt rum’, og at gudstjenesterne god kunne gennemføres, mens præsterne og de kirkelige ansatte blev mere og mere bekymrede og mente, at de burde aflyses.
Og særligt for Dronningen, der ifølge grundloven skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke og opfattes som en slags overhoved for den danske folkekirke, gav det formentlig et hovedbrud.
»Dilemmaet ligger i, at kongehuset har en speciel tilknytning til folkekirken, så derfor har kongehuset haft den opfattelse, at hvis der blev gudstjeneste i år, så burde Dronningen også møde op,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:
»Men det kolliderer så lidt med coronasituationen og med hensynet til, at man ikke ønsker, at Dronningen skal smittes af corona, og at man passer lidt på, fordi hun er lidt oppe i årene, ligesom vi også passer på vores andre ældre medborgere. Og det var den konflikt, der gjorde det så turbulent,« forklarer Hovbakke Sørensen.
Og selv om domkirkens domprovst, Gerda Neergaard Jessen, 23. december oplyste til Avisen Danmark, at man havde fået oplyst, at Majestæten ville ankomme til gudstjenesten, så blev Dronningen i 11. time fredet fra sit dilemma. Juleaftensdag blev julegudstjenesterne nemlig aflyst.
Tror du, det havde noget at gøre med, at Dronningen ønskede en gudstjeneste, at man var så længe om at aflyse gudstjenesterne? Var det, fordi hun meget gerne ville af sted?
»Det er svært at sige. Det skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald har der hele tiden været de her modsatrettede ting, der må have været med i overvejelserne i kongehuset,« lyder det fra Hovbakke Sørensen.
