Der er kommet et nyt medlem af det norske kongehus.

Og det nye familiemedlem vækker i den grad opsigt på de sociale medier.

For det nyeste medlem er en hund, men det er nu ikke selve hunden, der vækker opsigt, det er navnet.

Og på Instagram er der blevet lagt et billede op af prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra, der poserer med det nyeste familiemedlem: Molly Fiskebolle.

»Ønsk hjertelig velkommen til Molly Fiskebolle, til det nyeste medlem af Kronprinsfamilien,« lyder det i opslaget.

Og Molly Fiskebolle har i den grad fået mange hilsner med på vejen.

For med over 45.000 likes og 500 kommentarer, så står både nordmænd og udenlandske royalister klar til at ønske Molly Fiskebolle velkommen.

Billedet blev delt 25. december, men det vides ikke, om Molly Fiskebolle har været en julegave til den norske prinsesse og prins.

Juleaften i det norske kongehus blev afholdt på Skaugum i Oslo, hvor kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit og børnene havde inviteret kong Harald og dronning Sonja.

Der var tvivl om, hvorvidt det danske kongehus kunne samles til jul, da kronprinsesse Mary blev testet positiv med corona kort tid før juleaften.

Men 24. december dukkede en julehilsen op på Instagram fra Marselisborg Slot, hvor Hendes Majestæt Dronningen og Kronprinsfamilien fejrede julen sammen.