Et nyt portræt af Kronprins Frederik blev fredag eftermiddag vist frem for offentligheden, og det viser ifølge to eksperter en ganske privat side af den kommende konge. Så langt er de enige.

»Det kunne hedde ‘Efter festen.’ Han ser ensom og isoleret ud i en overdimensioneret sofa,« siger kunsthistoriker og forfatter til flere bøger om kongelig kunst, Thyge Christian Fønss-Lundberg.

»Det er et godt sindsbillede på, hvordan han har det i sit liv: Han ser festen og livet passere forbi, fordi han ikke kan deltage som alle andre, og det kan han aldrig komme til,« fortsætter han.

Historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen ser dog noget helt andet i billedet.

'Lancier' er titlen på Kasper Eistrups portræt af Kronprins Frederik. Foto: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Vis mere

»Jeg synes, at det i udpræget grad sender det signal, som han har sendt de seneste år, eksempelvis i forbindelse med sin 50-års fødselsdag (hvor 12.000 publikummer var med til fest i Royal Arena, red.), nemlig at han er afslappet.«

»Der er ikke lagt op til fortrolighed men derimod åbenhed over for andre mennesker. Han sidder tilbagelænet og uformel. Og så viser han, at han er åben, for det er en sofa med plads til flere - offentligheden. Det er et snapshot af den afslappede og eftertænksomme prins,« uddyber han.

Portrættet, 'Lancier,' er malet af billedkunstner Kasper Eistrup, som de fleste nok vil kende som  guitarist, forsanger og frontmand i rockbandet Kashmir.

Maleriet er bestilt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i anledning af, at kronprinsen fyldte 50 år tidligere i år.

Ifølge Thyge Christian Fønss-Lundberg er portrættet ‘vellignende’ og ‘godt malet,’ og kunsthistorikeren noterer sig valget af Kasper Eistrup som manden, der har skullet føre penslen.

»Generelt har den danske kongefamilie været large, når de bestiller et portræt. Jeg har ikke kendskab til, at de nogensinde har stillet krav,« siger han og fortæller, at indflydelsen på resultatet derfor alene har været på, hvem der har skullet udføre værket.

»Valget af kunstner er det mest symbolske ved billedet. Det er en del af promoveringen af kronprinsen som musikelsker,« siger Thyge Christian Fønss-Lundberg.

Han hæfter sig især ved én detalje: det lille glas med Martini suppleret af oliven, der måske hænger sammen med, at Kasper Eistrup tidligere har afsløret, at temaet for portrættet er ‘James Bond,’ der som bekendt ynder at få netop denne drink serveret ‘rystet, ikke omrørt.’

Kasper Eistrup i hans atelier i Kødbyen på Vesterbro. Kasper Eistrup huskes af mange som forsanger i bandet Kashmir. De seneste år har han koncentreret sig om billedkunsten. Vis mere

»Rent kunsthistorisk er det ret specielt, fordi det, så vidt jeg kan huske, er første gang, at der optræder alkohol på et kongeligt portræt,« siger Thyge Christian Fønss-Lundberg.

Derudover er det ifølge kunsthistorikeren slående, at der ikke er synlige tegn på, at den portrætterede er royal.

»Umiddelbart synes jeg ikke, det er den kronprins Frederik, man kender. Der er en dekadence over det; sølvsko, fløjlsjakke og en halv drink.«

»Der er intet, der siger, at han er kongelig. En tilfældig amerikaner ville nok sige, at det er en mode- eller finansmand, der sidder der.«

Her er Sebastian Olden-Jørgensen helt på linje i sin analyse.

»Det er ikke et statsportræt. Hele vejen rundt er det markeret, at det handler om personen - vi ved, at det er kronprinsen, men alle repræsentative træk er væk. Han er ikke placeret i et palæ, og sofaen er heller ikke et gammelt pragtstykke,« siger han.

Kongehuseksperten gætter på, at der er tale om et faktisk, konkret rum, der er blevet ramme for portrættet. Ifølge ham viser skrammerne i gulvet eksempelvis, at ‘vi’ befinder os et bestemt sted.

Det er med til at vise den sande kronprins, som han også gerne vil ses, lyder det.

Portrættet af Kronprins Frederik er bestilt i anledning af hans 50 års fødselsdag. Vis mere

»Perspektivet er ovenfra: vi står op, og han sidder ned, så han er ikke ophøjet.«

»Han kigger ikke på tilskueren, og dermed er der lagt endnu mere afstand til det traditionelle statsportræt. Man er som tilskuer placeret på en måde, hvor vi er til stede i rummet og ser ham sidde der, men der er ikke nogen kontakt mellem os og ham. I den forstand viser portrættet ham som privatperson.«

»Jeg kan meget godt lide det, for det er autentisk i den forstand, at han fremstår som en, der gerne vil være åben. Det fanger ham meget godt, og vi ser ham i hans bedste øjeblik.«

»Før i tiden kunne han virke lidt offentlighedssky, men han vil gerne være mere imødekommende, og det er han langt hen ad vejen lykkedes med at være, og det udtrykker billedet.«