Da engelske prins Harry og hertuginde Meghan skulle giftes var der mange skriverier om prinsesse Dianas niece, hvis skønhed folk måbede over.

Den 29-årige blondine er niece til prinsesse Diana og en del af den engelske adel, og nu er hun angiveligt blevet forlovet.

Hun danner par med den 60-årige sydafrikanske mangemillionær Michael Lewis, som ifølge det engelske medie Daily Mail skulle have friet til Kitty Spencer.

»Hun (Kitty Spencer, red.) har været i Cape Town over helligdagene, og hun fortalte sin mor det sammen med resten af familien. Michael er meget elsket af hele familien. På trods af hans formue, så er han meget ydmyg og afslappet,« lyder det ifølge det engelske medie fra en ven til Lady Kitty Spencer.

Michael Lewis har tre voksne børn, og han er fem år ældre end Kitty Spencers far.

Den 60-årige mangemillionær har tidligere været gift i 1985, og nu ser det ud til, at han er på vej ned ad kirkekegulvet igen.

Lady Kitty Spencer ønsker også egne børn, men hun har ikke travlt, har hun tidligere fortalte Daily Mail.

»Jeg kan se mig selv få børn på et tidspunkt, men jeg er kun i mine tyvere. Jeg har dog venner på min alder, som er ved at få børn, og de er så, så søde, men jeg synes, alle skal gøre ting i deres eget tempo,« lyder forklaringen fra hende.

I august sidste år blev parret set kysse på den fornemme klub 'Club 55' i det franske jetsetterparadis St. Tropez.

De var dog set offentligt sammen tilbage i maj 2018, hvor de tog sig en gåtur i New York.

I juni havde Kitty Spencer sågar en stor diamantring på sin 'forlovelses-finger', og hvis det er Lewis, der har købt den, så kan han have haft den helt store pengepung fremme. Han er nemlig god for mere end 690 millioner danske kroner, som han har tjent på modebranchen.

Nu er der altså et bryllup i horisonten, lyder det fra det engelske medie Daily Mail.