Hvis man er gæst ved et royalt bryllup, kan man hurtigt komme i både royale fans' og mediernes søgelys.

»Det var i hvert fald uventet,« siger Kitty Spencer, som er datter af lady Dianas bror.

Hun deltog i prins Harrys og hertuginde Meghans bryllup i maj, og det gav hende en stor følgerskare på det sociale medie Instagram.

Den 28-årige kusine til prins Harry havde en smaragdgrøn kjole på sammen med en matchende hat, og hendes fremtræden må have ramt noget i en masse mennesker, for effekten var stor.

Kitty Spencer gjorde indtryk på folk med sit smaragdgrønne outfit. Ian West/Pool via REUTERS
Kitty Spencer gjorde indtryk på folk med sit smaragdgrønne outfit. Ian West/Pool via REUTERS Foto: POOL New
Vis mere

På bare én nat gik Kitty Spencer fra at have 17.000 følgere på Instagram til at have en halv million, og det havde hun ikke set komme.

»Jeg troede, jeg havde en anden persons telefon, da jeg vågnede næste morgen,« siger hun til magasinet Harpers Bazaar.

Hun står for første gang frem og fortæller om sin hurtigt opståede berømmelse, som ikke udelukkende har været positiv.

Blandt andet måtte hun finde sig i, at medier skrev, hun stjal rampelyset fra hertuginden af Sussex Meghan.

Her ses jarlen Charles Spencer med sine tre døtre ved en indvielse af et monoment for hans afdøde storesøster lady Diana. Kitty Spencer står i midten. Jonathan UTZ/AFP. JONATHAN UTZ / AFP
Her ses jarlen Charles Spencer med sine tre døtre ved en indvielse af et monoment for hans afdøde storesøster lady Diana. Kitty Spencer står i midten. Jonathan UTZ/AFP. JONATHAN UTZ / AFP Foto: JONATHAN UTZ
Vis mere

Kitty Spencer er dog ikke fremmed over for at tage sig godt ud på billeder.

Hun arbejder nemlig som model, og netop i Harpers Bazaar kan man se hende i et fotoshoot, som emmer af professionalitet.

Blandt de mærker, som modellen har gået for, kan nævnes Versace.

Her fortæller hun, at hun var stolt over at dele catwalk med stjerner som Monica Belucci, Naomi Campbell og den danske supermodel Helena Christensen.

Lady Kitty Spencer poserer ved et Christian Dior-show i 2016. AFP PHOTO / PATRICK KOVARIK
Lady Kitty Spencer poserer ved et Christian Dior-show i 2016. AFP PHOTO / PATRICK KOVARIK Foto: PATRICK KOVARIK
Vis mere

Kitty Spencer var ikke mere end seks år, da hendes faster lady Diana døde. Charles Spencer, som er far til Kitty Spencer, var lillebror til Lady Diana. De var i alt en søskendeflok på fem børn.

Det er snart et år siden, at hertuginde Meghan og hendes mand blev gift i maj på slottet Windsor, som ligger godt en time vest for London.

Og selvom der var medier, som påstod, at Kitty Spencer overstrålede Meghan Markle, som hun hed dengang, så var det klart den amerikanske, tidligere skuespillerinde, som høstede flest overskrifter.

Hendes smukke brudekjole kostede omkring 844.000 danske kroner.