Norges kronprinsesse Mette-Marit havde sine bekymringer over at skulle tale offentligt om en bog med meget grafiske sexscener. Noget, hun delte med sin mand, kronprins Haakon.

Kronprinsen mente dog ikke, det kunne være så slemt. Det skriver norske Dagbladet, at kronprinsessen selv afslørede, da hun gæstede Oslos nye hovedbibliotek mandag aften.

Her skulle hun holde en samtale med forfatter Geir Gulliksen om hans nye bog 'Bli snill igjen' (bliv sød igen, red:) Og han har, som han tit gør, skrevet om sex med stor detaljerigdom.

»Vi var på vej hjem fra hytten, Haakon og jeg. Og så sagde jeg 'jeg gruer lidt for at snakke om den bog,« fortæller hun, hvortil kronprinsen spurgte »hvorfor det?«.

Forfatter Geir Gulliksen er blandt andet kendt for, at have detaljerede sexbeskrivelser i sine bøger.
Forfatter Geir Gulliksen er blandt andet kendt for, at have detaljerede sexbeskrivelser i sine bøger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»'Jamen, der er blandt andet skrevet ... Geir har som sædvanligt skrevet nogle af sine grusomme sexscener.'«

Hun fortæller videre, at kronprinsen umiddelbart ikke troede, det var så slemt. Derfor begyndte kronprinsesse Mette-Marit at læse op af bogen.

Og så måtte kronprinsen også medgive, at det var »ganske grusomt«.

Da samtalen mellem den norske forfatter og den norske kronprinsesse så fandt sted på hovedbibllioteket, måtte hun også indrømme, at teksterne fik hende til at rødme lidt en gang imellem.

Geir Gulliksens nye bog handler om en mand, som afskriver kvinder og derfor vælger at blive homoseksuel.