»Du skal stoppe nu, Casper. Stop!« skreg de, da blodet flød ud af hans næse. Festen kørte på andet døgn. Kokain for yderligere flere tusinde kroner var lige strøget op gennem næseborene. »Stop så!« råbte de.

»Var der alarmklokker, der ringede? Ikke én. Selv om de råber og skriger, er de jo også selv helt væk på stoffer, så langt ude at én prøver at springe ud af vinduet. Så alle skreg. Det er kaos, det her,« siger Casper Christensen. På ingen måde stolt. Men helt faktuelt. Og uden omsvøb.

»Faktisk var det først, da jeg læste om deres beretninger i bogen, at jeg tænkte ‘hvad fanden foregår der?’ Ikke alene er det vanvid. Det er også decideret farligt,« tilføjer han om dét, der uden overdrivelse kan kaldes hans vanvidsweekend i New York for fem år siden. Den vender vi tilbage til.

Hans nye bog ‘Casper’, som udkommer 8. oktober, har allerede trukket en hel del overskrifter. Og han griner lidt over, hvor vildt meget det har fyldt i medierne, at han i en alder af 52 er blevet troende. Og døbt.

Casper Christensen er vildt overrasket over, hvor meget opmærksomhed det har fået, at han er blevet troende.
Casper Christensen er vildt overrasket over, hvor meget opmærksomhed det har fået, at han er blevet troende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Når man tænker på, hvor mange vanvittige ting, der ellers sker i bogen...« smiler han og ryster på hovedet.

Og det gør der vitterlig. Sker vanvittige ting.

For selv om Casper Christensen for tre et halvt år siden sammen med forfatter Martin Kongstad gik ind i projekt ‘selvbiografi’ ud fra devisen om, at den skulle handle om, hvor stor en succes han havde været, og hvor mange penge han havde tjent, skulle den også være ærlig. Og det blev den.

»Det er, som om jeg selv får lukket skabet op, og nogle skeletter, som jeg ikke havde regnet med, vælter ud,« siger Casper Christensen om prisen for at være nysgerrig på, hvordan hans venner og kolleger egentlig så ham.

»Der var nogle ting, der overraskede mig,« siger han uden omsvøb om det billede, der begyndte at tegne sig. Af ham selv.

»Hvis man har set ‘Klovn’, har man en idé om, hvem den Casper var. Jeg var tættere på ham, end jeg havde regnet med.«

Som Casper Christensen i dag – efter flere års arbejde med bogen og MDMA-terapi – kan se, kan den urokkelige tro på sig selv gøre én lidt fartblind. Og en smule grådig.

»Når rigtig mange mennesker fortæller én – selv om de sikkert ikke rigtig synes det – hvor fantastisk man er, og hvor fantastisk det er gå i nærheden af én, så kan det nogle gange være svært at holde benene på jorden.«

At gå til grænsen - og gerne over - har Casper Christensen altid dyrket. Her til premieren på 'Klovn The Final' tidligere i år.
At gå til grænsen - og gerne over - har Casper Christensen altid dyrket. Her til premieren på 'Klovn The Final' tidligere i år. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Og den grådighed fik frit spil nogle gange. Jeg mistede lidt forbindelsen til mig selv,« forklarer Casper Christensen, som kun var 27, da han blev hele Danmarks darling med underholdningsprogrammet ‘Husk lige tandbørsten’.

»Hele mit voksenliv har jeg været kendt. Så det er ikke berømmelsen, jeg har jagtet, mere et fromt ønske om at lave gode ting,« siger han om den kontinuerlige strøm af hits fra hans side. Ikke kun på tv og film, men fra 2013 også restauranter og natklubber.

»På det personlige plan er jordforbindelsen nogle gange sluppet, og jeg har taget løs af de glæder, der fulgte med berømmelsen. Livet blev bare vildere og vildere på alle parametre,« siger han om at tjene styrtende med penge og jagte statussymboler.

Restaurant 'Congo' var blot en af flere, som Casper Christensen var ejer af.
Restaurant 'Congo' var blot en af flere, som Casper Christensen var ejer af. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Vis mere

»I dag ejer jeg ingen klubber eller restauranter. Jeg har ikke et kontor, et selskab eller ansatte. Jeg fandt ud af, at det var dér, min lykke lå,« siger han om den visdom, der de seneste år er kommet til ham.

Men før han kom dertil, skulle han helt derud, hvor der næsten ikke var nogen vej tilbage. Som tilfældet var dén vanvidsweekend i New York i 2015.

Sammen med håndfuld af sine natklubvenner hoppede Casper Christensen på et fly. Forude lå en weekend, hvor de ville fyre den af på byens bedste restauranter.

Kokain var et par år forinden kommet ind i hans liv. I festlivet.

»Lad os bare sige det, som det er. Kokain er noget lort. Det er ikke et stof, der gør én til et bedre, mere elskeligt eller stærkere menneske.«

Grådigheden var i centrum den weekend, hvor festflokken med jetlag tjekkede ind på et af de mest eksklusive hoteller, indkøbte rigeligt af byens bedste kokain og bookede bord på trestjernede Michelin-restauranter.

»Vi sidder fire mand høj. I sort jakkesæt og med solbriller på og helt skarpe tænder, kigger på maden, kan ikke få en bid ned, for man mister appetitten af coke. Og vi har ikke sovet i 24-25 timer.«

»Jamen, det er skingrende sindssygt, for nu at sige det ligeud,« erkender en ærlig Casper Christensen, som gladeligt var hoppet med vognen for – som han siger – »at se, hvor langt ud festen kunne komme. At få den til at eksplodere.«

Casper Christensen er langt fra stolt af weekenden i New York og har forlængst lagt stofferne på hylden.
Casper Christensen er langt fra stolt af weekenden i New York og har forlængst lagt stofferne på hylden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den indledende scene, hvor han tager så meget kokain, at blodet står ud af næsen på ham, husker han ikke selv. Det er en af festvennerne, der genfortæller den i bogen. Og stolt af den – og sig selv – er han ikke.

»Jeg kan kun advare mod det. Det er dyrt, og man får ikke noget ud af det. Men nu har jeg afprøvet det. Så andre behøver ikke gøre det samme,« siger han om at være ude på kokainens overdrev. Og bagefter se i øjnene, at længere ud skulle han ikke. Tværtimod.

»Heldigvis har jeg ikke et misbrugs-gen, så jeg kunne stoppe ene dag til næste. Men i de år mistede jeg forbindelsen til mig selv. Og det er den, jeg prøver at finde tilbage til. Og er ved at finde,« fortæller den populære komiker.

Han fortryder intet. Heller ikke sin hudløse ærlighed i bogen.

»Jeg må se det som en gave. Hvor mange får lov til, at nogen bruger tre år på at finde ud af, hvordan man virker? Man skulle da være et skarn, hvis man ikke tager imod det.«

»Jeg sidder i dag og har aldrig haft det bedre. Er lykkelig og er ved at få ryddet op i en masse ting. Der var åbenbart noget, jeg skulle igennem for at nå her hen.«

»Så jeg vil gerne kommunikere, hvor godt man kan få det ved at tage ansvar for sit eget liv. Jeg ved også godt, at det er nemt, når jeg siger det. For jeg har haft det godt og klaret mig godt.«

»Men man kan nå at lave det hele om igen. Hvis man tør det. Måske er det dét, bogen prøver at sige.«

‘Casper’ udkommer på Politikens Forlag 8. oktober