Selvom den store fest er blevet udsat grundet corona, så er fejringen af  Dronningens 50 års regeringsjubilæum langt fra forbi.

Kongehuset har lørdag udsendt et helt særligt nyt billede af hele den kongelig familie for at markere jubilæet. Og det vækker opsigt.

På billedet ses Dronningen omgivet af stort set hele sin tætteste familie, hvilket betyder børn, børnebørn og hendes søster, prinsesse Benedikte.

Ifølge kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen er et billede af den kaliber, relativt sjældent, og kun noget, der sker ved meget vigtige begivenheder.

Det nye billede af hele kongefamilien blev taget fredag forud for den middag, som Kronprinsparret holdt for Dronningen.
Det nye billede af hele kongefamilien blev taget fredag forud for den middag, som Kronprinsparret holdt for Dronningen. Foto: Steen Brogaard, Kongehuset
Vis mere

»Det er ret sjældent og ret usædvanligt. Og det understreger også, hvor vigtig en begivenhed, det her er. Det er den vigtigste begivenhed i Kongehuset i 50 år,« siger han og forklarer, at et regeringsjubilæum er noget af det vigtigste for et kongehus.

»Dronning Margrethe ser regeringsjubilæet som vigtigere og mere officielt end sin 80-års fødselsdag. Og et 50 års regeringsjubilæum er en stor begivenhed, for det er der ikke mange, der opnår. Det er en vigtigere milepæl end en rund fødselsdag,« siger han som forklaring på, at det netop er nu – og ikke ved regentens runde fødselsdag, at det imponerende billede blev taget.

»Dronningen er den næstlængstsiddende statschef i hele verden af de nulevende statschefer. Kun dronning Elizabeth har siddet længere end hende, så det er helt, helt specielt«, siger Hovbakke Sørensen.

På billedet ser man dronning Margrethe i midten med prins Christian bag sig, mens henholdsvis kronprinsens familie står til venstre i billedet sammen med prinsesse Benedikte, og prins Joachims familie står til højre i billedet.

Droningen blev også frejet fredagm hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blandt andre var med til Folketingets markering af Dronningens 50-års Regentjubilæum på Christiansborg.
Droningen blev også frejet fredagm hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blandt andre var med til Folketingets markering af Dronningens 50-års Regentjubilæum på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Opstillingen skal vise monarkiets fremtid, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

»Hun kommer til at fremstå som familiens overhoved. Og så er det markant, at prins Christian står lige bag hende. Det understreger den kontinuitet, der er mellem dronning Margrethe og det, at prins Christian en dag skal arve tronen.«

»Det kunne have været kronprinsen, der stod bag Dronningen, men man har tydeligt valgt at stille familierne på hver sin side af hende, så derfor passer det meget godt, at det ikke er kronprins Frederik, der står lige bag Dronningen,« siger han.

Selvom der gennem historien er taget mange billeder og malet mange malerier af tidligere kongefamilier, så er det ifølge Lars Hovbakke Sørensen sjældent, at man har set et officielt billede med så mange børn på.

Kronprinsfamilien med Dronningen ved Prins Christians konfirmation.
Kronprinsfamilien med Dronningen ved Prins Christians konfirmation. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

En anden ting, som nok også falder mange i øjnene, er at 14-årige prinsesse Isabella fremtoner meget voksent på billedet, hvor hun er iført en lang, mørkeblå kjole.

Prinsessen har det seneste år vakt en del opmærksomhed. Først ved sin storebror prins Christians konfirmation, da hun irriteret udbrød til sin mor: 'Jeg skulle jo med farmor, er du helt væk?'.

Dernæst blev prinsessen også et hit på de sociale medier, da hun under en landskamp fik taget et billede med instagrammeren Anders Hemmingsen.

»Det er første gang, at vi ser et officielt billede af hende på den måde. De billeder vi har set på det seneste har hun virket meget teenageagtigt, og her virker hun sådan mere voksenagtigt, og det er nok derfor, at hun skiller sig ud,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Det nye officielle billede af kongefamilien er taget fredag aften forud for den middag, som Kronprinsparret holdt for Dronningen, og som foregik i Taffelsalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Billedet blev taget i den grønne salon og fotografen er Steen Brogaard.

Andre læser også