Lyt til artiklen

Ved deres fødsel fik 23-årige prins Nikolai, 20-årige prins Felix, 13-årige prins Henrik og tiårige prinsesse Athena titler af prinser og prinsesse til Danmark.

Oprindeligt skulle de royale titler frafalde, hvis børnene giftede sig borgerligt, men nu ryger titlerne efter dronning Margrethes ønske allerede fra årsskiftet, således at prins Joachims fire børn kun beholder deres adelige titler som grever og komtesse af Monpezat.

Men hvad ændrer det, at prins Joachims børn ikke længere skal have titel af prinser og prinsesse til Danmark?

»Det betyder i praksis, at de ikke på samme måde skal repræsentere Kongehuset. Så i fremtiden vil de ikke få tildelt protektioner, som de ellers ville, og de skal ikke ud til officielle arrangementer og åbne ting. De bliver frigjort til selv at definere deres liv, og der vil ikke på samme måde være kritik af og opmærksomhed på deres valg,« forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Prins Joachims børn er 'fyret' som kongelige.
Prins Joachims børn er 'fyret' som kongelige. Foto: Philip Davali
Vis mere

Alle fire børn fastholder dog deres plads i arvefølgen.

Det vil også sige, at eksempelvis prins Nikolai som den syvende i rækken til tronen potentielt kan generhverve sig en kongelig titel som konge.

»Det er vigtigt at sige, at de fire børn stadig er en del af kongefamilien, de er bare ikke en del af Kongehuset. Det skelner man jo skarpt imellem. De er ikke en officiel del af den arbejdende del af Kongehuset,« præciserer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena skal af samme grund fra årsskiftet ikke længere tiltales som Deres Højhed, men med prædikatet Deres Excellence.

Og selvom det er en formalitet, så er det ikke uden betydning.

»Det er noget, som prins Joachim lægger meget vægt på, fordi han siger, det betyder meget for børnenes selvforståelse med den identitet, der er knyttet til prinse- og prinsessetitlen. På den måde betyder det mere end bare noget rent formelt for den del af familien,« pointerer Lars Hovbakke Sørensen.

Titeldegraderingen får heller ikke direkte økonomiske konsekvenser for prins Joachims fire børn.

Det skyldes, at det allerede i maj 2016 blev meldt ud af Kongehuset, at de ikke ville modtage apanage som voksne.

»Men det kan jo have betydning på den måde, at man måske ville have lettere ved at få nogle fede job, hvis man har titel af prins og prinsesse, end bare titel af greve og komtesse,« tilføjer kongehuseksperten.

Dronning Margrethe har også selv udtalt sig om sin beslutning om at fjerne sine fire børnebørns royale titler.

I Kongehusets pressemeddelelse, hvor beslutningen onsdag blev annonceret, lød Dronningens begrundelse, at hendes »fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer.«

Få timer efter til Forskningens Aften på Nationalmuseet forsvarede dronning Margrethe personligt beslutningen med, at det var for hendes børnebørns skyld, da hun efter længere overvejelse fandt det »godt for dem i deres fremtid«.

For B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, var det dog tydeligt, at titeldegraderingen – som han kaldte en »unødvendig ydmygelse« – talte ind i en sand »familiekrise« i kongefamilien.

For Dronningens beslutning om at fratage prins Joachims børn deres kongelige titler er ikke faldet i god jord hos den gren af familien.

»Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem,« udtalte grevinde Alexandra til B.T. på vegne af sig selv, prins Joachim og prinsesse Marie.

Efterfølgende har prins Joachim også selv til B.T. bakket op om den udmelding.

»Jeg kan sige, at mine børn er kede af det. Mine børn ved ikke, hvilket ben de skal stå på. Hvad de skal tro. Hvorfor skal deres identitet fjernes? Hvorfor skal de straffes på den måde?« spurgte prinsen blandt andet.

Ligeledes fortalte han, at han – modsat Kongehusets udmelding – kun har haft fem dages varsel til at reagere på de fjernede titler, som han troede først skulle fjernes ved børnenes 25-års fødselsdag.