Kong Harald var tidligere svigerfar til kunstner Ari Behn, der tog sit eget liv juledag 2019.

I en ny bog fortæller den norske konge, hvordan den dag var, da familien modtog den forfærdelige besked. Og hvad den gjorde ved dem. Det skriver norske VG.

»Vi var sammen, da det skete. Det var et chok. Vi blev så overraskede, selv om vi vidste, han havde problemer. Det er smertefuldt, og det tager lang tid at komme sig over,« lyder det fra den norske majestæt i bogen 'Kongen fortæller'.

»Det, at vi var samlet, da vi fik beskeden om dødsfaldet, gjorde, at vi som bedsteforældre fik mulighed for at komme tættere på vores børnebørn. Vi er kommet meget tættere på hinanden.«

(Arkivfoto af kong Harald)
(Arkivfoto af kong Harald) Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Vis mere

I bogen fortæller kongen videre, at der lå mange overvejelser bag at bringe emnet om Ari Behns død op i sin nytårstale. Det var naturligt at tale om, men svært at finde de rette formuleringer om sin tidligere svigersøn.

Den mand, som sammen med kongens datter, prinsesse Märtha Louise, er forælder til tre af kongens børnebørn, pigerne Maud Angelica på 17 år, Leah Isadora på 15 år og Emma Tallulah på 12 år.

Udgivelsen af bogen 'Kongen fortæller' falder få dage efter, at kong Harald også skabte overskrifter. I den forbindelse var det dog hans helbred, som vakte opsigt.

Der var skriverier om, hvorvidt kongen havde corona, da den 83-årige norske majestæt havde svært ved at trække vejret.

Maud Angelica Behn, Ari Behn prinsesse Marthä Louises ældste datter, talte ved sin fars bisættelse og opfordrede til, at folk, som lider af psykisk sygdom, skal søge hjælp.
Maud Angelica Behn, Ari Behn prinsesse Marthä Louises ældste datter, talte ved sin fars bisættelse og opfordrede til, at folk, som lider af psykisk sygdom, skal søge hjælp. Foto: HAKON MOSVOLD LARSEN
Vis mere

Det viste sig at være noget andet, der plagede kongen. Nemlig problemer med en hjerteklap, han havde fået indopereret i 2005.

Hjerteklappen blev imidlertid udskiftet via et indgreb lavet under lokalbedøvelse, og fredag 9. oktober meldte det norske kongehus ud, at operationen var vellykket.

Nu kan kongen med et bedre helbred igen tage fat på sine kongelige forpligtelser. I den forbindelse kan han også følge med i, hvordan den nye bog klarer sig de første dage ude på markedet.

'Kongen fortæller' er skrevet af forfatter Harald Stanghelle og er baseret på samtaler med den norske konge. Den blev udgivet 12. oktober.

Går du med svære tanker? Så hjælper det at tale med nogen. Herhjemme findes der flere gratis rådgivningsmuligheder. Eksempelvis foreningen SIND eller Livslinien.

For SIND kan man ringe 70 23 27 50 for at få hjælp. Åbningstiden er klokken 11-22 mandag til fredag og klokken 17-22 om søndagen. Livslinjen har 70 201 201 på alle årets dage klokken 11-05