Det har ikke været nemt for Kelly Clarkson, siden hun i juni blev skilt fra Brandon Blackstock.

I et interview med ET indrømmer hun, at det har været svært at håndtere skilsmissen, men at hun er glad for, at det hele har været så offentligt.

Den 38-årige sangerinde fortæller, at hun bestemt ikke har følt et pres fra sine fans om at være åben og dele alt, hvad der foregår i hendes liv. Hun har gjort det, fordi hun kan lide det, og fordi det er den slags verden, hun er vokset op i.

»Jeg har lyst til at sige, at hvis du gemmer på noget, så må det være, fordi der er noget galt med det. Og der er ikke noget galt med noget – livet sker bare,« fortalte sangerinden.

Kelly Clarkson og Brandon Blackstock skal skilles.
Kelly Clarkson og Brandon Blackstock skal skilles. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Selv om Kelly Clarkson har været meget åben og ærlig omkring, hvordan skilsmissen har påvirket hendes egne følelser, så har hun været mere fokuseret på, hvordan skilsmissen har påvirket hendes børn.

»Der er mange hjerter involveret i det her. Og det er den ting, der har været lidt svært at navigere i.«

»Jeg bryder mig 100 procent mere om mine børn end noget andet på denne planet. Så det har været en svær tid, som jeg er villig til at dele, for det har været det værste.«

Kelly Clarkson har tidligere afsløret over for Extra, at hun søgte hjælp fra børnepsykologer til sine to børn efter skilsmissen fra Brandon Blackstock.

Kelly Clarkson og Brandon Blackstock nåede at være gift i syv år.

Sammen har de datteren River Rose fra 2014 og sønnen Remington Alexander fra 2016. Brandon Blackstock har desuden sønnen Seth og datteren Savannah fra et tidligere forhold.