Søndag sang og heppede prinsesse Isabella om kap med alle de andre tilskuere til landsholdskampen i Boxen i Herning.

»Det er det, folk godt kan lide ved hende. Hendes umiddelbare måde bare at gøre, lige hvad der falder hende ind,« lyder det fra historiker Lars Hovbakke Sørensen

Han bliver bakket op af folk på gaden og af kongehusekspert Søren Jakobsen - prinsesse Isabella smitter med sin glæde.

Den 11-årige prinsesse er åben og charmerer folk.

Da prins Christian og prinsesse Isabella var til OL i London i 2012 var der også fuldt tryk på.
Da prins Christian og prinsesse Isabella var til OL i London i 2012 var der også fuldt tryk på. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Hun er et livstykke af den anden verden. Man kan se på hende, om hun keder sig eller er glad. Isabella er et livstykke,« siger Søren Jakobsen.

Hendes far var meget mere genert i den alder, når han var ude ved officielle arrangementer, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

De håndboldglade danskere, som B.T. møder på gaden mandag, mener også, at det er en god energi, som kronprinsparrets næstældste barn lægger for dagen.

»Hun har nok fået glæden fra sin far,« siger Danny Andersen, som så håndboldkampen med sin kone og sin søster.

Selv om der er kameraer på, er prinsesse Isabella glad for at lave ansigter. Her skal hun i skole for første gang.
Selv om der er kameraer på, er prinsesse Isabella glad for at lave ansigter. Her skal hun i skole for første gang. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

»Hun er en dejlig pige, og hun klarer sig rigtig godt.«

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen kan prinsesse Isabella også tillade sig at slå sig mere løs end sin storebror prins Christian, da han skal arve tronen en dag.

Prinsesse Isabella kan være mere fjollet og skør, fordi hun ikke skal tages alvorligt som regent.

Ved forskellige begivenheder er prinsessen fanget på kamera, hvor hun danser af glæde, laver fagter til fotografer og skærer ansigter til sin lillesøster.

Prinsessen har været en charmetrold, fra hun var helt lille.
Prinsessen har været en charmetrold, fra hun var helt lille. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hendes umiddelbare facon egner sig godt til det moderne kongehus.

»Det er vigtigt, at man som kongelig i dag er meget åben. På den måde er det en fordel for hende. Det betyder noget for danskerne, at de ikke bare er sådan nogle stive figurer,« siger Lars Hovbakke Sørensen. Søren Jakobsen er enig.

»Hun kan godt blive Danmarks nye darling. Hun er en spilopmager og en livsnyder og får skabt sig et rum, hvor hun kan være mere sig selv.«

Til de royale fans er der gode nyheder fra eksperterne. Man kan nemlig glæde sig til mange år, hvor man kan følge prinsessen tæt.

Prinsesse Isabella var også god til at heppe på håndboldherrerne i 2012 ved OL i London.
Prinsesse Isabella var også god til at heppe på håndboldherrerne i 2012 ved OL i London. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hun er så langt oppe i arvefølgen, at hun vil få en masse opmærksomhed både af medier og befolkning, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Line Knudsen er en af de danskere, som synes godt om prinsessens humør.

De mener, at prinsesse Isabella især gav en fornemmelse af, at vi alle var sammen om håndboldherrerne.

»Jeg synes, det er skønt, at hun viser lidt af sig selv. Det er også rigtig fedt, at hun får lov til at være sig selv af sine forældre,« siger Line Knudsen.

Den danske kongelige famlie på balkonen på Amalienborg ved fejringen af dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Her var prinsessen mere tilbageholdende.
Den danske kongelige famlie på balkonen på Amalienborg ved fejringen af dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Her var prinsessen mere tilbageholdende. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Det er en ny ting, at de kongeliges børn på den måde er ude i offentligheden, som de er det i dag.

Da kronprins Frederik og prins Joachim selv var børn, så man dem sjældnere ved officielle arrangementer, fortæller Søren Jakobsen.

I forbindelse med kronprins Frederiks 50-års fødselsdag så man til og med nogle af børnene blive interviewet til tv. Det havde man ikke set tidligere, siger eksperten.

»Tidligere levede kronprins Frederik og prins Joachim et beskyttet liv. Det er en anden verden, vi er i nu.«