Grevinde Alexandra var så begejstret for sin første oplevelse med vinterbadning, at hun nu har tilmeldt sig en vinterbaderfestival, som finder sted denne måned.

Hendes første tur i de kolde vinterbølger skete i Skagen, og hun vælger nu at gentage succesen ved en officiel begivenhed.

Festivalen løber af stablen 25. januar, og sammen med grevinden er der 350 andre badeglade deltagere.

Det er Skagen Vinterbaderfestival, som i en pressemeddelelse har offentliggjort, at den prominente gæst vil være blandt de badende.

Imellem foredrag har grevinde Alexandra fundet tid til at deltage ved årets vinterbaderfestival i Skagen, som er landets eneste. Vis mere

»Vi er meget beærede over, at Grevinde Alexandra har valgt at deltage i Skagen Vinterbaderfestival i år, og at oplevelsen med vinterbadning i Skagen er omtalt i hendes nye bog,« udtaler Mette Hust, formand for vinterbaderfestival, i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

»På vores velkomstaften bliver der et lille interview med Grevinde Alexandra, hvor hun blandt andet vil fortælle om hendes begejstring for vinterbadning.«

De oplyser, at der er i år er slået deltagerrekord, og at 48 klubber deltager i begivenheden.

Det er badegæster fra hele skandinavien, og Norge er blandt andet godt repræsenteret med ni klubber.

Grevinden har de seneste år haft mange nye oplevelser, udover at bade i de kolde vintermåneder.

Hun er blandt andet sprunget ud som popsanger, har stået model til et kontroversielt maleri, og så har hun skrevet en bog.

Og netop i hendes bog 'Mit Lykkelige Land' beskriver hun sin første oplevelse med vinterbadning, som fandt sted i Skagen.

Bogen er grevinde Alexandras forsøg på at forstå, hvorfor danskerne gang på gang bliver kåret som det lykkeligste folkefærd.

Hun har kastet sig over lokale oplevelser, som er nedfældet i 'Mit lykkelige land', hun har skrevet sammen med Rikke Hyldgaard.

Hvis man er nysgerrig på at lære grevinden bedre at kende, så kan man udover at læse bogen tage med til et af de foredrag, hun holder landet rundt i foråret.

Der vil både være foredrag i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Titlen for rækken af foredrag 'Er min lykkelige rejse,' og handler om grevindens liv, og hendes oplevelser i forbindelse med bogen.