Berlingske stødte tilfældigt på tidligere kammertjener, Anker Andersen, foran Amalienborg.

»Jeg er ude at gå tur. Men jeg vil indrømme, at jeg også gik forbi Amalienborg for at se, om flaget var på hel.«

85-årige Anker Andersen er ikke en hr. hvem som helst denne fredag lige før kl. 12 foran Amalienborg blandt fortrinsvis turister, der frysende venter på, at garderne gør klar til vagtskifte.

Det viser sig, at Anker Andersen er prins Henriks tidligere kammertjener. Han har arbejdet på Amalienborg fra 1959 til 2000. Først som kammertjener for Frederik den 9. senere i samme funktion for prins Henrik.

Berlingske spørger, hvad han tænker om, at prins Henrik, hans tidligere arbejdsgiver, ligger på Rigshospitalet i kritisk tilstand.

»Det er virkelig trist,« konstaterer han.

»Jeg har det jo ikke så godt med det. At han var så syg, som det har udviklet sig til, det havde jeg ikke forestillet mig. Men jeg ved ikke mere end, hvad der kommer ud ovre fra Det Gule Palæ (Hofmarskallatet, red.).”

Anker Andersen gør ikke noget stort ud af, at han er en af de mennesker i landet, der har været tættest på Kongehuset. Men vil gerne, diskret og uden opsigtsvækkende detaljer, man er vel firmaets mand, løfte en lillebitte flig fra sit liv tæt på de kongelige.

»Åh, der har været så mange ting. Vi har rejst sammen og sejlet med Danneborg og været rundt i hele verden. Jeg har været meget tæt på prinsen.«

Anker Andersen har i samarbejde med nu afdøde Kirsten Balslev skrevet om sit liv bag ellers lukkede døre i »Kammertjeneren – 40 år i Kongehusets tjeneste«. Den udkom i 2017.

Han husker, hvordan han klædte den unge nervøse greve Henri de Monpezat på i kjole og hvidt på bryllupsdagen 10. juni 1967, inden ceremonien i Holmens Kirke.

»Jeg husker også, vi var i Afrika på fotosafari. Ikke noget med rifler. Han (prinsen, red.) var fantastisk løssluppen, når vi var ude på den slags ture. Han har humor og vil gerne vide, hvad der sker. Han er nysgerrig. Der var et sted med nogle afrikanske børn, som stod og råbte og dansede. Og hvad gør han? Han går hen og danser med dem.«

Han kan ikke huske årstallet, men Anker Andersen blev engang hidkaldt til kongeskibet Dannebrog af i dag glemte årsager. Efter at være sejlet fra land ud til skibet og kaldt ind i prinsens gemakker, siger prins Henrik fra sin seng:
»Godt De kom Hr. Andersen.«

Hvorefter kammertjeneren spontant spørger, hvor hundene er henne. Det griner prins Henrik af, løfter dynen og afslører, at hundene ligger og hygger sig i fodenden.

Han er bekymret for prinsens tilstand denne formiddag i kulden foran Amalienborg, men den slags højdepunkter fra sin royale ansættelse får alligevel Anker Andersen til at smile.

Han er den yngste i en børneflok på otte fra et arbejderhjem i Tommerup på Fyn. Han var skrædder, inden han kom i militæret og derefter til Kongehuset.

Da han holdt op i år 2000, havde han været kammertjener for prins Henrik i 33 år. Han kan stadig huske den fredag i 1966, da prins Henrik, den gang Henri de Monpezat, for første gang kom til Fredensborg Slot. Detaljer husker han ikke mange af.
Men han husker, hvordan han for år tilbage gik tur med prins Henrik.

»Andersen, sagde han til mig. De har været her så mange år, og de husker så mange ting. Kan De ikke skrive en bog. Den blev så færdig her i september, hvor jeg var på Fredensborg Slot og hilste på ham og Dronningen. Prinsen var glad for bogen.«

I »Kammertjeneren – 40 år i Kongehusets tjeneste« kan man blandt andet læse, at prins Henrik f.eks. aldrig har deltaget i de ellers lange forberedelser til Dronningens nytårstale. Prinsen kunne sagtens finde på at ligge i sengen og se sin kones nytårstale med hundene ved sin side.

Han har også været i bad med prinsen, da han efter en rygoperation skulle have hjælp til at bade. Så gik Anker Andersen med ind under bruseren. Dog iført badebukser.

Trods sin årelange og tætte kontakt til både Frederik den 9 og prins Henrik blev tiltaleformen aldrig mere personlig end i tredje person og til Deres Majestæt eller senere Deres Kongelige Højhed.

Anker Andersen ser op på splitflaget, der vajer i solen.

»Jeg håber virkelig han kan komme på højkant igen.«