Grevinde Alexandra har for anden gang på tre måneder været i Wien for at besøge sin 89-årige mor, Christa Manley.

»Hun er blevet gammel,« erkendte grevinde Alexandra under Parkinson Unity Walk ved Vor Frue Kirke i København i weekenden.

Parkinson-sagen er en af grevinde Alexandras sidste protektioner, som hun stadig holder fast i, efter hun har forladt Kongehuset. Derfor fik B.T. og de andre medier muligheden for at tale med grevinden.

Hun fortalte, at moderen får hjælp i hjemmet i Wien for at få hverdagen til at hænge sammen.

»Hun er har det godt i betragtning af, at hun er gammel,« sagde grevinde Alexandra.

Richard Manley og Christa Manley boede i Danmark i mange år.
Richard Manley og Christa Manley boede i Danmark i mange år. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Hvis vi skruer tiden tilbage til midten af 1990erne, var Christa og Richard Manley ganske velkendte ansigter i Danmark. Det var dengang, grevinde Alexandra var prinsesse, og det var længe før, at kronprins Frederik fandt kronprinsesse Mary.

Derfor havde grevinde Alexandra en meget stor rolle i det danske kongehus – og det betød, at Christa og Richard Manley var med til mange store fester og fejringer i Kongehuset. De var også ofte i ugebladene.

Da prins Joachim og grevinde Alexandra blev skilt i 2005, forsvandt hendes forældre stille og roligt fra mediernes søgelys – men de blev boende på Schackenborg, indtil prins Joachim fandt prinsesse Marie og flyttede til Møgeltønder i 2008.

Herefter flyttede ægteparret Manley til Wien, som er Christa Manleys fødeby.

B.T. mødte grevinde Alexandra ved Parkinsons Unity Walk i København.
B.T. mødte grevinde Alexandra ved Parkinsons Unity Walk i København.
Vis mere

Richard Manley døde efter kort tids sygdom i 2010 og blev 85 år.

Da grevinde Alexandra blev skilt fra Martin Jørgensen i 2015, rykkede Christa Manley også ind og hjalp blandt andet grevinde Alexandra med prinserne. Ikke mindst da de skulle flytte fra villaen på Svanemøllevej.

Under coronapandemien besøgte Christa Manley grevinde Alexandra i fire uger, hvor hun boede med grevinden i Charlottenlund. Her udtrykte hun stor glæde ved endelig at kunne besøge den danske familie igen.

»Det er vidunderligt,« sagde hun til Her & Nu.

I julen 2021 udtrykte grevinde Alexandra frustration over, at hun næsten ikke havde set moderen i to år.

Prins Joachim og grevinde Alexandra er 'rasende' over tidligere rektor på Herlufsholm, Klaus Eusebius' udtalelse om prins Nikolai, oplyser de i en fælles udtalelse.
Prins Joachim og grevinde Alexandra er 'rasende' over tidligere rektor på Herlufsholm, Klaus Eusebius' udtalelse om prins Nikolai, oplyser de i en fælles udtalelse. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I februar 2022 rejste grevinde Alexandra så endelig til Wien med sin søster Martina for at fejre moderens 89-års fødselsdag.

»Mine søstre og jeg var hos hende til stor glæde. Hun har det godt trods sin høje alder,« sagde hun til B.T.

Grevinden har tidligere talt meget varmt om moderen, som hun kalder et 'meget velovervejet menneske'.

»I vores barndom var hun altid bevidst om, hvad hun gav videre til os. Hun var bosat langt fra sit hjemland, men gav os på andre måder indblik i sine rødder. Vi lærte tysk fra en tidlig alder, så vi kendte hendes modersmål og kunne kommunikere med vores familie i Østrig, fortalte grevinde Alexandra om sin opvækst i bogen 'Mit lykkelige land'.

»Menneskeligt fik jeg min seriøsitet fra min mor. Jeg lægger vægt på at have styr på tingene. Det er også fra hende, jeg har min beslutsomhed, og ligesom hende bruger jeg kræfter på, at folk omkring mig har det godt,« skrev grevinde Alexandra.

Grevinden står et nyt sted i sit liv. Hun er i et parforhold med entreprenøren Nicolai Peitersen, men hun indrømmer, at det er 'kompliceret', fordi parret bor langt fra hinanden.
Grevinden står et nyt sted i sit liv. Hun er i et parforhold med entreprenøren Nicolai Peitersen, men hun indrømmer, at det er 'kompliceret', fordi parret bor langt fra hinanden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere