Det var en glad og stolt kronprins Frederik, der sammen med kronprinsessen mødte pressen i Paris mandag aften.

»Det er altid rart, når det, der er mit andetsprog, kan man sige, også går rent ind. Og det er ikke så ofte, at jeg får lov til at udfolde mig på fransk i Danmark.«

Sådan lød det fra en tydelig glad kronprins, da B.T. fortalte ham, at han havde modtaget stor ros for den tale, han holdt på fransk tidligere mandag.

»Så er det skønt at kunne føle sig halvt fransk, når jeg endelig er i Frankrig,« lød det videre fra kronprinsen, mens kronprinsessen grinede lidt af sin mands kommentar – måske fordi Mary ikke selv taler fransk.

Kronprins Frederik er tilsyneladende begyndt at bruge læsebriller.
Kronprins Frederik er tilsyneladende begyndt at bruge læsebriller. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Aftenens pressemøde med det kongelige par fandt sted for neden af den moderne triumfbue ’Le Grande Arche’ – som blev tegnet af den danske arkitekt  Johan Otto von Spreckelsen, og som blev bygget for præcis 30 år siden.

Derfor skulle kronprinsparret deltage i en reception mandag aften for oven i den høje bygning.

Kronprinsen fandt dog også tid til at svare på, hvordan han har det med Marys nylige udnævnelse til rigsforstander:

»Jeg er meget stolt over, at der er vist hende den tillid, at det er muligt at udvide kredsen af rigsforstandere,« lød det fra kronprinsen, mens kronprinsenssen fortalte, at hun forholder sig ydmygt til opgaven:

En glad Frederik ankom til 'Den Nye Triumfbue' tirsdag aften.
En glad Frederik ankom til 'Den Nye Triumfbue' tirsdag aften. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Det er en stor ære og anerkendelse som dronningen og regeringen har vist mig, og jeg er beæret og ydmyg overfor opgaven,« sagde hun.

Besøget ved den moderne triumfbue var det andet på samme sted i løbet af mandagen.

Det tre dage lange, royale erhvervsfremstød startede nemlig samme sted mandag formiddag klokken 12, hvor kronprinsen holdt den tale, som han siden er blevet rost så meget for.

Efter talen var kronprinsparret en tur oppe på toppen af bygningen, der har en balkon med en fantastisk udsigt over Paris.

Mary og Frederik nyder hinanden og Paris – her på toppen af den moderne triumfbue.
Mary og Frederik nyder hinanden og Paris – her på toppen af den moderne triumfbue. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Og her var det tydeligt, at Frankrig har en stor plads i kronprins Frederiks hjerte.

»Jeg er glad for at være tilbage,« svarede en afslappet og glad kronprins Frederik på en journalists spørgsmål.

Kronprinsen fortalte desuden, at han nød at have sin kone med til den franske hovedstad.

Mens kronprinsen imponerede med sine franske taleevner, så imponerede kronprinsesse Mary på anden vis.

Kronprinsen morede sig 'kongeligt' med den franske udenrigsminister.
Kronprinsen morede sig 'kongeligt' med den franske udenrigsminister. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Nemlig ved – på første del af dagen - at iføre sig en smuk, dybblå kjole, der passer perfekt i farvenuance til den blå farve i det franske flag.

Farverne står for ’frihed, lighed og broderskab’, men den røde og den blå ses også som Paris’ våbenfarver.

Både kronprins Frederik og kronprins Mary virkede glade og afslappede på deres første dag i Paris, hvor vejret viste sig med lun efterårsvarme og dejlig sol.

Allerede ved ankomsten til Spreckelsens triumfbue mandag middag stod det klart, at forholdet mellem de danske kongelige og Frankrig er godt, da kronprinsen med det samme kunne grine sammen med den franske udenrigsminister, Jean-Yves le Drien, der tog imod de kongelige.

Både Kronprinsen og Kronprisessen virker til at nyde opholdet i Paris. Til venstre ses den franske udenrigsminister.
Både Kronprinsen og Kronprisessen virker til at nyde opholdet i Paris. Til venstre ses den franske udenrigsminister. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

De to mænd har tilsyneladende i den grad fundet melodien sammen.

Da de sammen skulle på scenen kort efter kronprinsens tale for at bevidne underskrifter af nogle handelsaftaler mellem Danmark og Frankrig, havde de mere travlt med at snakke og pjatte med hinanden end at holde øje med underskrifterne.

Faktisk havde de så travlt med at snakke, at de ikke helt opdagede, at de var blevet bedt om at forlade scenen igen – til publims store begejstring.

Også kronprinsesse Mary var i sprudlende humør og havde lidt overskud til at tage fussen på fotograferne, da hun mandag eftermiddag udførte dagens anden opgave – et besøg på et stort offentlig hospital i Paris.

Kronprinsesse Mary foran det største af de 39 offentlige hospitaler i Paris. Hvis man kigger nøje efter, kan Eiffeltårnet ses i baggrunden.
Kronprinsesse Mary foran det største af de 39 offentlige hospitaler i Paris. Hvis man kigger nøje efter, kan Eiffeltårnet ses i baggrunden. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Kronprinsessen stillede først velvilligt op til billede på den forudbestemte plads, hvor alle fotografer havde taget plads.

Ved en pludselig indskydelse – eller muligvis en fransk fotografs forespørgsel – gik hun tværs over den lille plads, og til fotografernes overraskelse stillede hun op til foto fra en helt anden side, hvilket fik alle fotograferne til nærmest at vælte over hinanden.

Det er uvist om kronprinsparret privat skal mødes med prins Joachim og prinsesse Marie under opholdet i Paris, men de to brødre og deres koner vil i hvert fald mødes tirsdag aften ved en officiel middag.

Prins Joachim og prinsesse Marie flyttede til Paris i juli, grundet prinsens nye militære uddannelse.