Det vakte stor opsigt, da det spanske ugeblad Lecturas i slutningen af 2023 offentliggjorde en række billeder af kong Frederik, der havde overnattet i den mexicanske model Genoveva Casanovas hjem i Madrid.

Genoveva Casanova var hurtig til at mane alle rygter i jorden.

»Jeg benægter kategorisk de udsagn, der antyder et romantisk forhold mellem kronprins (kong, red.) Frederik og mig,« lød det blandt andet til det spanske ugeblad Hola.

Fra det danske kongehus lød det kortfattet, at man ikke udtaler sig om rygter og insinuationer.

Cayetano Martínez de Irujo siger, at billederne har gjort stor skade på hans og Genoveva Casanovas børn.
Cayetano Martínez de Irujo siger, at billederne har gjort stor skade på hans og Genoveva Casanovas børn. Francisco Guerra/AP/Ritzau Scanpix

Også greve Cayetano Martínez de Irujo, Genoveva Casanovas eksmand, udtalte sig. Herfra lød det, at hans ekskone – med hvem han har to børn – havde hans ubetingede støtte, og at han ikke ønskede historien skulle påvirke deres børn.

Men det har den altså gjort.

Det har han fortalt i et nyt interview i den spanske tv-vært Susanna Grisos show. Det skriver Daily Mail.

»De (billederne, red.) har ført til en masse smerte for vores børn, en masse smerte.«

Eksparret har sammen de 22-årige tvillinger Luis og Amina.

I interviewet siger han også, at sagen vil blive løst i retten.

Dermed tyder det på, at søgsmålet, som Genoveva Casanova truede med at rette mod ugebladet Lecturas, hvis de ikke beklagede billederne, fortsat er aktivt. 

Et søgsmål, som en dansk ekspert ellers tidligere har vurderet var lagt i graven.

Vil du vide meget mere om de kongelige? Så får du det lige her i 'Kongehuset Bag Kulissen', der er B.T.s royale podcast:

Kongehuset bag kulissen

Det nye kongepar er for alvor trukket i arbejdstøjet i denne uge. Tirsdag indledte kong Frederik sit første officielle udlandsbesøg - et erhvervsfremstød med fokus på klimavenligt landbrug og energieffektivitet i Polen. Vi har vores udsendte reporter med på en telefon fra Polen, og hun fortæller om et vildt sikkerhedsopbud, en veloplagt kong Frederik og en vis lukkethed over for pressen. Vi skal også tale om sport - for søndag deltog dronning Mary ved EM finalen i håndbold - og det var noget af en overraskelse. Hvad siger det besøg om kongeparrets nye profil? Og skal håndboldherrerne forvente besøg fra dronning Mary fremover? Vært: Fie West Madsen Medvært: Johnny Wojciech Kokborg, håndboldkommentator på B.T. Med på telefon: Silla Bakalus, B.T.'s udsendte reporter i Polen Vil du have ugens podcast og kærlige og kritiske historier om Kongehuset direkte i din indbakke hver uge? Så tilmeld dig nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen' her: