Mens prins Joachim blev temmelig irriteret under en middag tirsdag aften i Paris, så var Kronprins Frederik virkelig i sit es på andendagen af kronprinsparrets officielle tur i den franske hovedstad.

Det viste en afslappet kronprins Frederik, da han tirsdag formiddag sejlede en tur på Seinen som en del af det tre dage lange erhvervsfremstød i den franske hovedstad.

»Det er en fantastisk tur. Det er dejligt at være tilbage til Paris, og for mig er det en gensynsglæde. Det er dejligt at komme ud og praktisere sit sprog,« lød det fra Kronprinsen, der velvilligt svarede på B.T.s spørgsmål og serverede kaffe for pressen efterfølgende.

Modsat kronprins Frederik og delegationen af forretningsfolk var der nemlig ikke plads til pressen indenfor i varmen på båden, så journalister og fotografer måtte stå under et halvtag udenfor på båden.

Man kom næsten til at tænke på Mary Poppins, da kronprinsesse Mary tog den store paraply i brug for at komme tørskoet gennem Paris tirsdag.
Man kom næsten til at tænke på Mary Poppins, da kronprinsesse Mary tog den store paraply i brug for at komme tørskoet gennem Paris tirsdag. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Men pludselig kom en af de ansatte og sagde, at Kronprinsen gerne ville byde på kaffe, hvorefter Kronprinsen selv kom med både kopper og glas.

Ifølge kongehusekspert og forfatter Søren Jakobsen er det dejligt at se, at Kronprinsen endelig er blevet tryg ved pressen:

»Jeg har givet ham absolut topkarakter som kommende konge, og med det her viser han, at det er berettiget. Det viser, han er helt oppe på beatet og har overvundet sin tidligere aversion mod pressefolk«, siger han.

Han mener, det er en nødvendig udvikling:

Kronprins Frederik var virkelig i sit es på sejlturen og serverede blandt andet kaffe for pressen.
Kronprins Frederik var virkelig i sit es på sejlturen og serverede blandt andet kaffe for pressen. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Han kan lige så godt vænne sig til det, for det bliver kun mere og mere, så hvorfor ikke være venlig og få det bedste ud af det? Det her viser, han har lært at tackle og improvisere i sådan en situation. Han er en moderne konge, og det skal han have ros for. Man ville aldrig se den svenske konge gøre den slags,« lyder det fra den garvede kongehusekspert

Kronprinsen imponerede også mange mandag, da han holdt en fremragende tale. Og måske var det netop det, der fik Kronprinsen til at slappe så godt af.

Både han og Kronprinsessen har haft let til grin på turen i Frankrig, og Kronprinsen trak da også på smilebåndet, da B.T. ville høre, om han nød sejlturen.

»For mig er det her mere en rundfart end en sejltur, hvis man skal tænke på at være sejler,« grinede Kronprinsen, der er en erfaren sejler.

Under sejlturen fik kronprins Frederik talt en del med politiker Ida Auken, der tilsyneladende har hentet modeinspiration hos Mary. Kronprinsessen har nemlig tidligere imponeret, da hun bar sneakers til en kjole, ligesom Ida Auken gjorde tirsdag.  
Under sejlturen fik kronprins Frederik talt en del med politiker Ida Auken, der tilsyneladende har hentet modeinspiration hos Mary. Kronprinsessen har nemlig tidligere imponeret, da hun bar sneakers til en kjole, ligesom Ida Auken gjorde tirsdag.   Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Men det er skønt at se byen fra en anden vinkel end normalt,« tilføjede kronprins Frederik, der talte en del med Det Radikale Venstres Ida Auken, der er formand for Folketingets klimaudvalg, på sejlturen.

Mens kronprins Frederik serverede kaffe, imponerede Kronprinsessen igen med sit tøjvalg.

Den danske kronprinsesse havde trukket i en genbrugskjole fra designeren Mark Kenly Domino Tan, da hun ved middagstid tog til frokost på den danske restaurant Flora Danica i Det Danske Hus.

Kjolen, som kronprinsesse Mary bar, var nemlig en gammel kending, som hun også havde på under erhvervsfremstødet i Rom i 2018.

Kronprinsesse Mary så smuk ud i den hvide kjole, hvortil hun havde valgt et blåt bælte og mørkeblå stiletter.
Kronprinsesse Mary så smuk ud i den hvide kjole, hvortil hun havde valgt et blåt bælte og mørkeblå stiletter. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Igen tirsdag viste kronprinsesse Mary sin sans for at blande mode og diplomati sammen.

Hun havde pyntet den lyse kjole med et bælte i en dybblå, ligesom stiletterne også var den samme blå farve.

Farverne hvid og blå leder tankerne hen på det franske flag, hvilket næppe er en tilfældighed, da Mary er kendt for at være god til at vise ære på denne slags diskrete måde.

Efter frokosten nåede Kronprinsessen blandt andet at besøge et privathospital, inden aftenen bød på en middag med erhvervsdelegationen og prins Joachim og prinsesse Marie. Her blev prins Joachim temmelig irriteret, da han blev spurgt ind til sine årpenge.

Det kan du læse mere om her - mens du kan et interview med prinsesse Marie om livet i Paris her.