Det er vist ikke nogen hemmelighed, at mens Meghan Markle i alle årene er blevet betragtet som det sorte får i den royale, britiske familie, så er hendes svigerinde, hertuginde Kate, blevet anset som værende noget nær perfekt.

Men nu har hertuginden af Cambridge formået at rode sig ud i et sandt stormvejr. Det skriver Entertainment Daily.

Storvejret finder sted på sociale medier og skyldes, at prins Williams ellers så perfekte hustru i weekenden valgte at køre til Clapham Common i det sydlige London for at lægge en buket på et mindested for Sarah Everard – en 33-årige kvinde, som i sidste uge blev bortført og dræbt.

Og det lyder jo ellers umiddelbart som en meget medfølende og uselvisk handling af hertuginden, men det mener alle bestemt ikke.

Hertuginde Kate.
Hertuginde Kate. Foto: POOL
Vis mere

Ifølge britiske medier påstår kritikere nemlig, at besøget var et regulært publicity-stunt, som skulle få Kate til at se godt ud i pressen i kølvandet på prins Harrys og hertuginde Meghans famøse interview med Oprah Winfrey i sidste uge.

Hertuginde Kate bliver blandt andet kritiseret for at have stjålet opmærksomheden fra Sarah Everard, fordi de britiske aviser dagen efter mindehøjtideligheden var plastret til med billeder af hertuginden frem for af den dræbte kvinde.

En anden kritik lyder, at hertuginden tog sit mundbind af, så de tilstedeværende fotografer kunne tage billeder af hende.

Se en række reaktioner på sociale medier herunder (artiklen fortsætter under opslagene):

Desuden har kritikerne påpeget, at mindehøjtideligheden var ulovlig ifølge coronarestriktionerne, og at hertuginde Kate derfor har brudt loven ved at deltage.

En YouGov-måling har – ifølge Daily Mail – vist, at hele 43 procent af briterne mener, at højtideligheden slet ikke burde være blevet afholdt på grund af corona, mens kun 40 procent af de adspurgte briter støttede den.

Og hvis al denne kritik ikke skulle være nok, så har hertuginde Kate også fået den kolde skulder af Londons politichef, Cressida Dick, som selv er blevet kritiseret for at lade sin politistyrke agere for hårdhændet under mindehøjtideligheden, som de afbrød hen på aftenen – efter hertuginden var taget hjem igen.

»Jeg ville også selv have deltaget, hvis mindehøjtideligheden havde været lovlig,« lød det fra politichefen, hvilket er blevet betragtet som en slet, skjult stikpille mod hertuginden.

Hverken hertuginde Kate eller kongehuset har i skrivende stund kommenteret kritikken.