Det er ikke mange uger siden, at den svenske befolkning modtog nyheden om, at prinsesse Madeleine kom hjem til jul.

Den svenske prinsesse Madeleine bor til daglig i USA i delstaten Florida sammen med sin familie. I 2020 kunne familien ikke komme hjem til slottet i Stockholm, da coronapandemien hærgede.

Men nu er prinsesse Madeleine og børnene Leonore, Nicolas og Adrienne atter kommet hjem til Sverige. I den forbindelse var børnene med til at hente juletræerne for første gang, som er en royal juletradition.

»For første gang fik Madeleines børn deltaget i denne tradition, som har været i gang siden hendes far kong Carl Gustaf var lille,« siger den svenske kongehusekspert Caroline Vagle til det norske Se & Hør og tilføjer.

»Som vi ser på billederne, har børnene også små træer, som er beregnet til alle regentparrets otte børnebørn,« siger Caroline Vagle.

Det er yderst sjældent, at man ser prinsesse Madeleine og endnu mere sjældent, man ser hele familien.

Derfor mener kongehuseksperten, at det er en særlig hilsen til den svenske befolkning.

Den seneste gang børnene var på Stockholms Slot var for fire år siden, hvor kronprinsesse Victoria fyldte 40 år.

Prinsesse Madeleine har dog måttet melde afbud til en royal tradition. Det er tv-programmet 'Året med Kongefamilien'.

Andre læser også