Så er prins Christian trådt ind i de voksnes rækker.

Kronprins Frederiks 15-årige søn blev lørdag 15. maj i blåt jakkesæt og med en salmebog i hånden langt om længe konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, efter at coronakrisen sidste år i første omgang udskød den store dag ad to omgange.

Dronning Margrethe tog imod gæsterne på Fredensborg Slot, men da coronakrisen som bekendt stadig raser, måtte flere blive hjemme, heriblandt prins Joachim, prinsesse Marie og kronprinsesse Marys far, John Donaldson.

Prins Christian, der bliver kronprins, når kronprins Frederik bliver konge, havde et par af sine skolekammerater med til konfirmationen, og ellers brugte han dagen sammen med sine forældre, sine søskende, sin farmor og fætrene prins Nikolai og prins Felix.

Konfirmationsforberedelsen har blandt andet foregået i selskab med dronning Margrethe i Asminderød Kirke ved Fredensborg. Desuden har prins Christian haft samtaler med biskop Henrik Wigh-Poulsen, der lørdag også stod for konfirmationen.

Herunder kan du se billeder fra den festlige dag i Kongehuset.

Læs eller genlæs B.T.s liveblog fra lørdagens royale konfirmation: