Lørdag sov dronning Marys 84-årige far John Donaldson stille ind efter længere tid med svækket helbred.

Det danske kongehus har allerede meldt ud, at dødsfaldet ikke kommer til at rykke ved lørdagens kongelige konfirmation – men man har ikke villet melde ud om dronning Marys rejseplaner i forbindelse med sin fars begravelse.

John Donaldson vakte opsigt ved at være iført den skotske kilt, da han deltog i sin datter – daværende Mary Elizabeth Donaldsons – bryllup med kronprins Frederik, hvilket gjorde hende til kronprinsesse og nu dronning.
John Donaldson vakte opsigt ved at være iført den skotske kilt, da han deltog i sin datter – daværende Mary Elizabeth Donaldsons – bryllup med kronprins Frederik, hvilket gjorde hende til kronprinsesse og nu dronning. Foto: Søren Bidstrup

Ifølge kongehusekspert og chefredaktør på Billed-Bladet, Annemette Krakau, er der dog flere bud på hvor, begravelsen kunne finde sted.

Og det bliver ikke nødvendigvis i Australien, hvor han endte sine dage.

»Hvor John Donaldsons sidste hvilested bliver, må vi se. Måske bliver det i Hobart på Tasmanien, hvor han levede i mange årtier, og hvor alle hans fire børn er født og vokset op, men en mulighed er også Skotland,« minder kongehuseksperten om.

Begge dronning Marys forældre, John Donaldson og Henrietta Donaldson, er nemlig født og opvokset i Skotland.

Med dette billede – som dronning Mary tog af sin far 23. marts 2026, under den private ferie efter det nylige statsbesøget i Australien – mindes Kongehuset John Donaldson. Foto: Kongehuset
Med dette billede – som dronning Mary tog af sin far 23. marts 2026, under den private ferie efter det nylige statsbesøget i Australien – mindes Kongehuset John Donaldson. Foto: Kongehuset

Først i 1960erne emigrerede de til Australien, hvor de siden fik dronning Mary og hendes ældre søskende, søstrene Jane Alison Stephens og Patricia Bailey, samt broren John Stuart Donaldson.

Familien har også både australsk og skotsk statsborgerskab, men dronning Mary frasagde sig begge og blev dansk statsborger, da hun giftede sig med kong Frederik.

Dronning Marys mor, der mest blev kaldt Etta, er ligeledes begravet i Skotland på sine forældres gravsted.

Siden giftede John Donaldson sig igen med sin nu enke, krimiforfatteren Susan Moody. 

Dronning Mary havde blandt andet sin far John Donaldson med til dronning Margrethes fødselsdag i 2015.
Dronning Mary havde blandt andet sin far John Donaldson med til dronning Margrethes fødselsdag i 2015. Foto: Thomas Lekfeldt

Henrietta 'Etta' Donaldson gik bort som 55-årig tilbage i 1997. 

Dengang var dronning Mary bare 25 år, og den i dag forældreløse dronning fortalte siden om den ensomhed, hun følte, da hun mistede sin mor. Læs mere om det HER.

I forhold til John Donaldsons død har Kongehuset blot meldt ud, at det »er familiens beslutning, at der på et senere tidspunkt finder en privat mindehøjtidelighed sted«.

Tidligere har både Skotland og Australien da også slåsset om hvem af dem, der har mest ejerskab på dronning Mary. Læs mere om det HER.