Kronprinsparret blev sammen med kongelige fra hele verden i denne uge fløjet ind for at deltage i en tre dage lang fest hos den japanske kejserfamilie.
Og det var der en helt særlig grund til.
Det var nemlig en relativt sjælden begivenhed, der fik de kongelige til at finde de smukke rober og diamantbesatte diademer frem.
De tre dages festivitas skete i forbindelse med en tronskifteceremoni, hvor man fejrede det nye japanske kejserpar, kejser Naruhito og kejserinde Masakos.
Og det er meget særligt og meget stort, forklarer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen:
»Normalt bliver de japanske kejsere siddende til de dør. Det er usædvanligt, at han (kejser Akihito, red.) har valgt at abdicere denne gang. Så det er en helt ny tradition. Det er ikke ret tit, at det sker,« siger han og tilføjer, at det det er sjældent, at man kan overvære et tronskifte i Japan. Sidst var for 30 år siden.
Danmark var repræsenterede af kronprinsparret.
Især kronprinsesse Mary gjorde en god figur og fik de internationale medier til at falde i svime over sine flotte kjoler.
Kronprinsparret var da også de helt rigtige at sende.
Den japanske kejser har nemlig en høj status i kongelig sammenhæng, og derfor ville det være utænkeligt at sende andre end Dronningen eller kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
»Når der er en stor vigtig begivenhed som at få en ny kejser, så sender man de fremmeste repræsentanter,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Ifølge historiker og kongehusekspert Michael Bregensbro fra Syddansk Universitet er det helt naturligt, at opbuddet af kongelige var så stort:
»Der er efterhånden ikke så mange monarkier tilbage i verden, så derfor må de tilbageværende monarkier holde sammen og tage del i hinandens begivenheder,« siger han.
Udover det danske kronprinspar deltog også blandt andre prins Charles, den spanske konge og dronning, den svenske konge og kronprinsesse, det norske kronprinspar og det hollandske kongepar.
Når holdet af kongelige A-gæster er så stort, hænger det sammen med to ting:
Japans særlige status som kejserdømme – og Japans tilknytning til Vesten.
»I Japan har en kejser en høj status. Det er en titel, der i historisk øjemed har en højere status end eksempelvis en konge af Thailand,« forklarer Lars Hovabkke Sørensen.
Han forklarer, at den japanske kejsertitel er lidt anderledes end dem, man kender fra Europa.
»Frem til Anden Verdenskrig havde kejseren stor magt og guddommelig status – det er han blevet frataget, og er nu som en vesteuropæisk monark: Uden nogen politisk indflydelse.«
Den anden årsag til det store opbud er, at Japan har en særlig tilknytning til Europa, forklarer Michael Bregnsbro:
»Japan er foruden en vigtig samhandelspartner en vigtig vestlig allieret i Asien, og et stærkt fremmøde fra europæiske fyrstehuse kan være med til at understrege dette partnerskab på en uformel måde,« siger han.
Han mener, at tronskiftet derfor er en vigtig begivenhed for Vesten:
»Selv om Japan er et konstitutionelt monarki, så har kejseren alligevel en betydelig indflydelse, både formelt og uformelt. Det har derfor betydning, hvordan den nye kejser vil udfylde sin rolle,« siger han.
Kronprinsparret var i Japan fra mandag til torsdag, hvor tronskifteceremonien fandt sted.
