Der er gigantisk royalt træf i Japan i disse dage, hvor kongelige profiler fra hele Europa er fløjet ind for at fejre tronskiftet i det asiatiske kejserrige.

Danmark er repræsenteret ved kronprinsparret, som iført deres stiveste puds sad i første parket ved festlighederne tirsdag.

Men også navne som svenske kronprinsesse Victoria og hendes far, kong Carl Gustaf, kong Willem-Alexander og dronning Maxima af Holland samt Storbritanniens prins Charles optræder på den alenlange prominente gæsteliste.

Prinsen måtte dog undvære sin hustru, hertuginde Camilla, som måtte blive i England til åbningen af et nyt hospital i Bath.

Kronprinsparret havde fået fornemme pladser på forrese række sammen med britiske prins Charles.
Kronprinsparret havde fået fornemme pladser på forrese række sammen med britiske prins Charles. Foto: HANDOUT
Vis mere

Derfor var det godt, at han var blevet placeret ved siden af Danmarks veltalende kronprinsesse, som syntes at tage sig godt af den enlige prins.

Anledningen til den store kongelige komsammen i Tokyo er, at Japan har fået en ny kejser.

Kejser Naruhito og kejserinde Masako har siden den 1. maj 2019 officielt været indsat som kejser og kejserinde af Japan.

Tirsdag morgen dansk tid blev tronskiftet markeret med en ceremoni, hvor kejseren fik overrakt Japans kejserlige regalier, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Dronning Maxima af Holland, prinsesse Victoria og hendes far, kong Carl Gustav af Sverige, og Hollands kong Willem-Alexander.
Dronning Maxima af Holland, prinsesse Victoria og hendes far, kong Carl Gustav af Sverige, og Hollands kong Willem-Alexander. Foto: BALLESTEROS
Vis mere

Under den officielle tronskifteceremoni, kaldet 'sokui no rei', blev der placeret kasser ved siden af kejseren, som indeholdt et sværd og en juvel.

Effekterne stammer ifølge legenden fra forfaderen til Japans første kejser, Jimmu, som regerede for mere end 2.700 år siden.

Sammen med et ottekantet spejl udgør de Japans kronregalier.

Sværdet og juvelen har aldrig været vist offentligt, da de betragtes som hellige, oplyser det danske kongehus, som altså sad i første række til den spektakulære syn.

Kong Felipe og dronning Letizia af Spanien. 
Kong Felipe og dronning Letizia af Spanien.  Foto: JIJI PRESS
Vis mere

Også det spanske kongepar, kong Felipe og dronning Letizia, deltager i de fire dages fejring.

Det samme gør Belgiens kongepar, kong Philippe og dronning Mathilde, såvel som den norske kronprins Haakon.

Trods den fornemme gæsteliste og den megen pomp og pragt varede selve ceremonien blot 30 minutter, oplyser bl.a. The Guardian.

Herefter var det meningen, at den nye kejser Naruhito og hans hustru skulle have kørt i kortege gennem Tokyo i en åben Toyota.

Kejser Naruhito og kejserinde Masako under den officielle tronskifteceremoni.
Kejser Naruhito og kejserinde Masako under den officielle tronskifteceremoni. Foto: KAZUHIRO NOGI
Vis mere

Men af respekt for folket lod han være.

Japan har nemlig for nylig været ramt af tyfonen Hagibis, som har dræbt 80 og medført massive ødelæggelser i landet.

Paraden bliver i stedet udsat til næste måned.

Onsdag aften vil den fire dage lange fejring blive afsluttet med et stort teselskab for alle de udenlandske royale gæster.