Kronprinsparret er rygende populære i den danske befolkning.

Men deres popularitet har lidt skade under den langstrakte kritik af deres relation til den udskældte kostskole Herlufsholm, viser nye tal, som analyseinstituttet YouGov har trukket for B.T.

Og ifølge B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen betyder det, at kronprinsparret skal passe på.

»Kronprinsparret er stadigvæk rasende populære, men vi kan se på tallene, at der er bevægelighed. Så de må ikke tager deres popularitet for givet, for hvis de kommer ud i en nye shitstorme, så kan det blive virkelig kritisk for monarkiet,« forklarer kongehuseksperten.

»Monarkiet står og falder med kronprinsparret, som allerede nu tegner fremtidens kongehus. Derfor er deres popularitet ekstremt vigtig for monarkiets fremtid, for det er sådan, de kan vise både politikere og befolkningen, at de er pengene værd.«

Kronprinsparrets næste træk for at genvinde deres popularitet må derfor være at slå det sidste – rigtige – søm i kisten i forhold til Herlufsholm-sagen.

»Det klogeste, de kan gøre nu, det er at sikre sig, at prins Christian og prinsesse Isabella får et ordentligt uddannelsessted,« vurderer Jacob Heinel Jensen.

For en anden undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T., viser, at størstedelen af danskerne mener, at de royale børn bør starte på et offentligt dansk gymnasium, når prins Christian har færdiggjort sin 1.g på Herlufsholm Kostskole, og prinsesse Isabella alligevel ikke skal starte i 9. klasse på skolen efter sommerferien.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med deres ældste søn, den kommende konge, prins Christian, foran kostskolen Herlufsholm, hvor han skal tage sin 1.g færdig, før han bliver trukket ud af skolen.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med deres ældste søn, den kommende konge, prins Christian, foran kostskolen Herlufsholm, hvor han skal tage sin 1.g færdig, før han bliver trukket ud af skolen. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Vis mere

Ifølge B.T.s royale korrespondent peger det samtidig på, at danskerne vil være i øjenhøjde med Kongehuset.

»Danskerne vil gerne have et kongehus, der ikke er elitære, men er nede på jorden og gode til at kommunikere. Nøglen til overlevelse vil være en større åbenhed i stedet for at stikke halen med benene,« mener kongehuseksperten.

Kronprinsparret står derfor over for en brydningstid.

For samtidig med, at de skal bekymre sig mere om de ting, som almindelige danskere går op i, så øger de også deres egen risiko for at træde forkert.

»De skal blive bedre til at navigere i de her sager. De skal virkelig tænke over det værdipolitiske træ, de er kravlet op i, for det betyder, at de ikke bare kan mene noget, de skal også opføre sig derefter. Men hvis de kan formå at gøre begge dele, så vinder de på det.«

Vil du gerne have mere underholdning om de kendte og kongelige? Så hør B.T.s podcast 'Det vi taler om'.